De små og store forskelle …

Okay, der er absolut forskel på kultur, tradition og små hverdagsting i forhold til velkendte Danmark! Det er forvirrende, underligt og sjovt at opleve og lærer hele tiden mere – både trampolinteknik, ord og tyske normer! Det her indlæg bliver fyldt med billeder, for der er bestemt masser af gøglede billeder fra weekenden.
For to dage uden trampolin blev hurtigt pakket med andre sjove ting og sager, og den stod i hvert fald også på et par mindre kulturchok.
Lørdag startede med morgenmad på den lokale Imbiss sammen med træneren Eisi, hans kone Ingrid og Martin fra Østrig (skulle prøve deres Bratkartoffel! Tallerken med brassede kartofler og et bart stykke brød som morgenmad???).

Efter dette stod formiddagen på Mission Fryser! Jeg har nu en lånt gammel fryser, og det er altså godt for økonomien, når man nu bor alene – selvom jeg ofte bliver inviteret til at spise med hos Eisi 😀 Og dejligt den blev båret op på anden sal for mig – stor tak fra frk. Walmods ben!
Nyt kostume ???
Martin kunne bedre overskue lidt
spion-agtig og noget hurtigere
udklædning – men så kunne han ikke
drikke øl?! Af med brillerne!
Derefter rundt i hele byen efter kostume! Martin og jeg skulle med til Fastnacht i en lille by lidt uden for Bad Kreuznach og der måtte man jo hoppe i udklædning. 

I Danmark er fastelavn ofte et køligt udendørsarrangement og næsten kun for børn…. Her er det absolut en fest for alle med masser af ØL, sang, show og udklædning. Et klart bevis på at jeg er bosiddende i det sydligere Tyskland. Her er Oktoberfest og Fastnacht meget højt rangerende i alles kalender!
Jeg endte med at kunne låne et lilla, smækkert Arabian Genie kostume af Ingrid og til sidst endte Martin med et par briller med næse… Han var ikke helt into udklædningsidéen… 
Så efter en omgang kælkning (masser af billeder længere nede :P) i Feilbingert og varm the og æble (kakao og kage til Martin og Eisi – Januar uden sukker går planmæssigt) hos Ingrids bedsteforældre, hoppede jeg i lilla outfit!!!

En hel hal fyldt med udklædte tyskere, øl og pynt og allerede inden det startede begyndte folk at synge med på de særligt gode Schlägere og med klap og skåle og det hele. 
En masse shows, taler og sang satte igang og tjaaa.. Altså taler på tysk. Med dialekt. Som rim! Jeg var mildest talt sat af. Og den ene også krydret med at taleren havde en ordentlig fjer på! 
Var verset i talen særlig sjovt, fik det lige en sang med på vejen, – og dét med klassisk tysk rokken frem og tilbage i armkrog og bagefter hævede ølglas. Prost!
Jeg var ret overrasket og morede mig gevaldigt over arrangementets udformning og alt det nye! Kæmpede lidt med mit slør, når jeg skulle drikke øl – eller Radler, som er traditionelt øl blandet med noget citronvand?! –  men det fandt jeg da råd for. Til stor morskab for andre ved bordet, men jeg havde endelig fået lo***t til at sidde, så jeg måtte snige ølglasset ind under. 
En øl, der fik lov at vare længe, for efter Ingrids optræden med en Showtanz Trio (absolut ikke en danseform jeg har set i DK), så kørte Martin og jeg tilbage til Bad Kreuznach, for Carina holdt fødselsdagsfest. 
Så her ventede endnu et en lille overraskelse. Da jeg svarer, bare en en øl, på spørgsmålet om, hvad jeg kunne tænke mig at drikke, så var svaret, ja, med grape, kirsebær eller citrus? 
Det hele var blandet! Her drikker man øl blandet med forskelligt sodavand!!! Originalen er altså dette her Radler med Citron, men på flaske er der alle mulige slags åbenbart. Jeg var målløs – hvor er min almindelig øl??? Men trods stor skepsis, så smager det faktisk okay, og er en fin mellemting mellem den klassiske situation med for meget øl, der giver bøvser med smag af gær, eller for mange drinks eller cocktails, der giver sukkerchok og kvalme! 
Og så pigernes yndlingsdrink – den hedder Hugo!?!? Noget champagne med hyldeblomst og lidt mint.. Og jeg giver mig – det er fandme lækkert! Ægte tøsesnask.. Vi tog videre på en bar og det var en rigtig hyggelig aften – langt om længe er jeg ikke fuldkommen blank, når der er samtaler omkring mig, selvom det stadig er meget svært, når det går stærkt og er med dialekt også. 
Så der er mange små sjove ting. De har ikke almindelig skummetmælk. Gær for man i pakker med 42 gram – hvorfor lige 42??? Alle mine opskrifter passer med 25 eller 50 gram!
Mange mystiske tyske ting i supermarkederne, og på restauranterne skal man tit bestille salaten ved siden af – den er ikke på tallerkenen. Jeg skal lære de vigtigste tyske Schlager hits, for ellers må jeg ikke køre med på vores skiferie ;P og Fastnacht er en fest for voksne i Øllets tegn! 
Jeg lærer mere og mere tysk og nu har jeg fået selskab af søde Daniel Vidstrup, som jeg hentede i lufthavnen i går. 
Jeg er ikke den eneste, der synes det var nyt og anderledes med fodboldopvarmningen! Vi har hvilet stængerne, bagt pølsebrød til i morgen og er nu på vej til træning 😀
Her lidt fine kælkebilleder! 

 

WinterGrill !!!!!!

Hamburgers, Glüwein (Gløgg-agtigt), åben ild og minusgrader –> Wintergrill hos Eisi i januar! 
En ekstremt hyggelig aften i selskab med mange skønne mennesker fra klubben af både springere, trænere, fysser, forældre, kærester, koner og så to udlændinge – Martin og jeg :) 
Efter træningen (der gik med teknik på barani og baglænder og så core-træning) var det lige hurtigt hjem og skifte tøj og så af sted. 
Eller rettere: det var min plan, men da jeg havde klaret et hurtigt bad og skyndte mig ned at trappen for at hoppe ind i bilen med Martin og Sarah, så bremsede Martin mig og spurgte om jeg ikke havde en hue, nu mit hår var vådt. Op igen, trapper er jo dejligt.

Da jeg kom ned for anden gang, gjorde Martin mig venligt opmærksom på, at det altså var udenfor, så man var KUN udenfor. What!?! I minusgrader? Jeg havde ikke gennemskuet på det tidspunkt, at Wintergrill var et udendørs-arrangement, men havde en ikke så præcis idé om at grillen var ude og vi var inde, som det havde foregået hos os dette nytår. Men det var udenfor hele tiden! Så jeg tog lige endnu en tur op af trappen, bestemt ikke et hit for mine ben! Men endelig ordentligt påklædt kørte vi over til et fantastisk syn: Bålskåle i haven, kulørte lamper, glade mennesker og et flot anrettet burger-buffet-bord – med intet mindre end 7 L Glüwein! Martin Spatt og jeg havde om dagen hjulpet med at købe ind og krydre rødvinen, der med anis, kanel og nelliker var skønt krydret og dejlig varm ude i kulden. 
Jessica blev udstyret med en grilltang og en pandelygte og agerede Grillmeister ved den runde rist, der hang over den største bålskål. En bålskål, der efter sigende er fra en gammel kloak somewhere! Eisi i en nøddeskal… Men rengjort og fyldt med kul og brænde er den ideel som grill og resultatet var ekstremt lækkert! Det er et fantastisk sammenhold og jeg er meget taknemmelig for at være blevet en del af det så hurtigt. Det var en helt vildt hyggelig aften og det virker som om, det ikke nødvendigvis er en engangsfornøjelse 😛 Så, det er ved at være træningstid så over and out herfra. Der er et par ekstra billeder fra det super hyggelige arrangement herunder 😀
Måtte lige låne en føntørre til de lange lokker ….

Med pandelygte og grilltang
– Jessica styrer “grillen” med hård hånd

Teknikprobs – Sikkerhed frem for alt!?!

Haha, lige et fedt billede fra træning: Nu blev Eisi fand’me træt af at projekteren var kækt på sned – så op på stigen, så det kunne rettes!
Læg mærke til den gule streg, der er indsat i billedet på lærredet – så kan man i den grad se, hvis man ikke fik rettet ud kl 12, som det kaldes i trampolinverdenen…. 😛 Der er ikke så meget at diskutere, hvis man har rettet for sent ud, så ses det!

 

Ud og hjem igen – eller omvendt? Tilbage i hvert fald!

Et sandt Winter Wonderland jeg kom tilbage til, da jeg i går fløj tilbage til Bad Kreuznach. Det regner ikke så meget her generelt (og det begræder jeg sørme ikke!), men derfor heller ikke så meget sne som i Danmark – indtil der lige kom en fin omgang i starten af ugen, der dekorativt hænger på træerne over alt. Så her er flot – og koldt :)

21 kg? Det var vist en ven-
lig dame i Baggage
Drop’en 😛 men fik næsten
det hele med mig herned!

Nogle gange er man bare heldig: en lidt forvirret morgen, der gav en fem-ti minutters forsinkelse i forhold til planen, blev fulgt op af kø på motorvejen med forøgende effekt på forsinkelsen. Og derfor var der stadig tid til check-in, men ikke helt så meget tilbage, da jeg skubbede min kuffert gennem skydedørene til Kastrup Lufthavn tirsdag morgen.
Hen til en self-check-in og så hjertet lidt oppe i halsen, da den elektroniske maskine ellers pænt bad mig henvende mig ved skranken.
Jeg forklarede en dame bag skranken, at jeg bar blevet sendt derhen af self-check-in-maskinen, og svaret var: “Så kommer du ikke ud og flyve i dag”. Okay, danskere er kendte for ironi, men værende lidt presset i situationen resulterede det i vild hjertebanken og svedetur i vinterjakken for mig.
Det var nu kun en joke, og det hele blev bestemt gjort god igen, da flyet til Amsterdam var over-booket og jeg derfor blev tilbudt at kunne flyve direkte og ville få en voucher som tak for ulejligheden. For mig var der kun fordele, så en dejlig udgang på den lidt stressede morgen og en smertefri og kun en smule forsinket flyvetur, hvor jeg stadig ankom halvanden time inden min først planlagte rejse. 
Og jeg fik min kuffert med ekstra vintertøj med 😀

Hilsner fra holdet, mens jeg var i DK! 😀

Det har været hårdt, men tiltrængt at komme hjem og mentalt bearbejde det tab og den tomhed, der fulgte og har været gemt væk for mig mentalt. Jeg nåede at se mange skønne mennesker, og det var faktisk lidt svært for anden gang at skulle sige “farvel”, for det var oven på en weekend med en mental rutsjetur, der havde tappet en del energi.
Men de er så søde hernede, og jeg blev underholdt af skøre videoer fra Eisi, mens jeg var i DK, og Martin kom og hentede mig i lufthavnen.

Martin under kærlig udstræksbehandling
– absolut ikke østrigerens favorit! Eisi er
nødt til at stå på måtten for at kunne strække
på SÅ lange (og lidt stive) stænger! 

Så nu jeg er her, er det selvfølgelig dejligt. Jeg er lidt træt, men det er vel normalt? Her er det tilbage til fodboldsopvarmning, tekniktræning og forskellig anden træning ved siden af – en meget sød ung dame var forbi i går, men med et ikke særlig sødt fysisk træningsprogram til os. Wechselsprunge? Gange aaaaalt for mange? Av! Og det er jo både hele låret og ballen og læggene…
Jeg har det igen, som om jeg ikke rigtig dur til noget i benene, men i det mindste er det denne gang os alle, og det viste sig, at jeg har meget øvelse i at træne med særdeles forhøjet laktatindhold i benmusklerne!? Jeg tror det er takket være vores kære fysiske træner på landsholdet og min meget dårlige evne til at transportere affaldsstoffer væk, der gennem de sidste tre års vægtløftningstræning har hærdet mig, så jeg står det ganske okay igennem i forhold til de to andre her til morgen. Så ved jeg så ikke, om det bare var dem der var morgentrætte, eller det ligger og lurer for dobbelt styrke senere for mig?

Reflektioner inden en tur til DK

Sikke nogle dage. Jeg har hver dag haft så meget, jeg har haft lyst til at skrive, men tid og mentalt overskud har ikke givet mig plads til det! Nu har jeg lige hevet lidt tid ud inden næste træning til en kort update herfra.
Jeg har bestilt flybilletter og i morgen formiddag går turen mod Danmark med mellemlanding i Amsterdam. Hvis jeg ikke ville ruineres så var jeg nødt til at vælge en rejse med stop undervejs, men de billigste var med så lang ventetid i lufthavne rundt omkring, så det næsten kunne svare sig at køre!
Det er desværre min farmors begravelse, der er kilden til afrejse, og det har været virkelig svært at være så langt væk fra alt og alle med et dødsfald i familien. Og så min søde farmor, som jeg var ualmindeligt tæt med. Hernede var alle på lejr med det tyske landshold, så jeg zombi’ede rundt meget af weekenden og distraherede mig selv med arbejde, film, chat med skønne folk derhjemmefra og zumba.
Kom også med Eisis kone, Ingrid, med rundt meget af lørdagen, så stod tiden igennem uden at bruge hjernen for meget, og med alle tilbage igen er det nemmere, for så kom der endnu engang knald på programmet.
Når jeg kommer til Danmark med min familie, er det tid til først at realisere, hvad stadig er fuldstændig surrealistisk for mig, og så sørge, bearbejde, mindes og samle de mentale stumper sammen, så jeg kan se tilbage på alle de fantastiske timer jeg nåede med min farmor <3
Men gudskelov er her masser af ting at være beskæftiget med, så tankevirksomheden bruges på andre sager.

Vinmarker rundt om Bad Kreuznach en solskinsdag
– første løbetur med Ingrid 

Eisi er absolut fan af jogging – men vel og mærke at hans udøvere jogger… Det inkluderer jo også mig så af sted med løbesko og tights på! Det er ikke en diciplin jeg særlig ofte har kastet mig over, så det gav i den grad andendagsfornøjelser med trappen op fra P-kælderen til lejligheden… Nej, faktisk er ned værst! Når man skal spænde op på siden og holde igen. Aeeeiaiai, sikke en fest!
Til gengæld er der masser af smukke områder omkring Bad Kreuznach så første tur var oppe i vinmarkerne med udsigt over byen og næste en frostkold morgentur langs floden ved Salinenstraße. Smukt!!

Udstræk

Floden slynger sig mellem små bjerge, så for en dansker som mig, der kun har ferieret i Europa i bil eller været på kanotur, så er bjerge stadig et fantastisk syn, og med hvid dis og frost i luften var det en smuk løbetur. Det bliver sikkert super flot til foråret? Og hvis det står til Eisi, så tøffer jeg 2-3 gange om ugen af sted i løbetøj!
Træningen er stadig teknik, teknik, teknik… Jeg har maks sat tre spring sammen, mens jeg er ved at få rettet afsæt i nærmest alle spring.
Det er fedt, og inspirerende at prøve og jeg synes bestemt, at hans tilgang er super: “Training ist Wettkampf, und Wettkampf ist Training”.
Hver dag skal der være kvalitet og fokus, som var det en konkurrence, men konkurrence skal være lige så afslappet og mentalt ikke uoverskuelig som en træning. Det er noget jeg virkelig gerne vil tage med mig fremover, så det altid er med bedste kvalitet, men træner. Med en træner der ser og kommenterer alt er det i hvert fald nemt og sjovt!

Martin med råd til udstræk efter
Dansk/Østrigsk morgentræning

Til morgentræningen var vi i dag hele tre, da Martin Spat fra Østrig er her og træne i to uger. Han bor hos Eisi, så det var hyggeligt og sjovt med en ekstra. Carina havde travlt og øm ryg og stoppede meget tidligt, så pluselig var det så morgentræning med en fra Østrig og en fra Danmark!?!
Det blev der joket en del med 😉
Nu er det ved at være se-at-få-fart-på-tid for næste træning venter. Hvad er mon programmet for i dag? Teknik 😛
Udfordrende af h…. til – men nødvendigt og fedt – og bagefter en tur i deres Bädehaus i sauna for free – en af de andre sponsorer … mums!
Og efter er next stop: DK :)

6-dages-status!

6 dage? Det er jo ikke engang en uge!
– flot Sherlock…
Jeg er også lidt træt i hovedet for “kun” seks dage, men det til gengæld seks dage med knald på både fysisk og psykisk.

Nye øvelser på bold har blandt andet
medvirket til ømhed :)

Min krop føles lidt som om ømheden er kronisk og godt fordelt alle steder. Det gode ved det er, at man glemmer det lidt, når det bare er blevet en slags konstant….;)
Det er helt klart fordi, alt er nyt! Når jeg tænker over det, så er belastningen i træning i DK højere i trampolinen, fordi det er svære øvelsessekvenser, men her bruges tiden til gengæld fuldt ud. Træningen er 17.30-20 så man er igang i det tidsrum. Er du så kaput, så du ikke kan springe længere, så er det op på cyklen eller ind i styrkerummet eller med til fælles styrketræning når alle er færdige i trampolinerne.
Og derudover er det bare teknik, teknik, teknik og så lidt teknik til undertegnede. Det er så fedt!
Dét var faktisk en ganske ærlig melding? – jeg synes det er en super træningsstil Eisi har; det næstbedste er ikke godt nok.
Så jeg har udsigt til et par uger mere med ren tekniktræning og så er grundlaget til den kommende konkurrencesæson lagt!

Video på projektor – og så lige en gul linje
til at indikerer, at V baglænder IKKE er mit
favoritspring – men den er blevet bedre! 😀


Hallen er jo et lidt trampolinmekka, der for en trampolin/træningsnørd som mig dermed er rent heaven. Og en fuldtidsansat træner, der er super engageret, nytænkende og træningsvillig, så tingene bliver tilrettelagt efter de forskellige springeres behov. Så er der to gange om ugen to fysioterapeuter forbi også, og så har klubben et sponsorat med en mineralvandsproducent – så water for free.
Jeg er hoppet med på Carinas morgentræninger to gange om ugen (mandag og onsdag), og den første var onsdag, hvor jeg også blev præsenteret for deres super fede videosystem – på projektor!?
“Nå okay små slag” kunne man som jantelovsdansker måske tænke, men ikke her – det er skis’me smart :) – jeg kan stå i trampolinen og se hvordan mit forrige spring var!
Ikke nok med at jeg skal koncentrere mig en del for at få ændret teknik, jeg har gentaget sådan plus minus… MINIMUM en milliard gange, så foregår alt på tysk. Så jeg skal også lige have et sprog forbi pandelappen, der ellers har travlt med at prøve at udføre, de ting, der bliver rettet. Eller genauer gesagt: ALLE de ting der bliver rettet. For det er også helt strakte fødder i indspring, samlede fingre (ja, min strittende tommelfinger er ved at lade livet), bestemt armtræk, position i luften und so weider…
Det føles som om jeg skal tænke på alle dele af min krop! Det er meget for en lille, ret hårdt prøvet frontalcortex…

Lidt hjælp til min lånte WASSERBETT 

Der har også været rigeligt at se til i løbet af dagene. Masser af praktiske ting og sager – nogle lettere end andre. Projekt: “Staubsaugerbeutel” trak ud over tre dage, fordi det er en mystisk model støvsuger jeg har overtaget fra Martin, og projekt: “printerpatron” blev forsinket af en uviddende Expert-medarbejder, der ikke kunne sit arbejde og solgte mig en billigere sag, der så som lille bonus til gengæld ikke passede… Dét var derimod overhældt med flydende ironi! Jeg har fået mere vand i vandsengen så jeg ikke er midt på Atlanterhavet i stormvejr hver gang jeg vender mig og jeg har lånt en sofa af Jessica og helt selv købt sofatæppe til i noget så dansk som Dänisches Betteslager – det føltes helt familiært!
Apropos familiært, så fik jeg min første post! Nu bor jeg her rigtigt, og min søde onkel har sendt brev og lidt hygge-læsning på dansk – dejligt! Så skal jeg ikke anstrenge mig ekstremt for at fatte bare en smule! Adressen er: Steinweg 7a, 55545 Bad Kreuznach og det næste halve år er post ganske kærkommen – det er nu engang hyggeligt med gammeldags snailmail :)
Jeg vil lægge mig til at sove her i vandsengen på anden sal på Steinweg. I morgen er jeg kostet ud og løbe – det bliver herligt de næste par dage når jeg kommer hjem og stiller bilen i kælderen og så har tre etagers trapper? Og ikke intervalløb som jeg plejer, men jogging… Jeg udføre selvfølgelig glad og fro trænerens bud, men lige nu er det ikke synderligt tiltalende… 😉 Godnat herfra!

Første træning – tjek !

Jeg orker ikke helt at lave mad, men jeg er sulten… Rugbrød! Det kan jeg lige overskue 😀 – og så noget salat og lidt grønt, som jeg heldigvis købte tidligere.
Jeg orker heller ikke helt et bad – men det er tiltrængt!
Klokken er halv ni, og jeg er hjemme fra den første træning – super fedt! Men anderledes, og det kan jeg med SIKKERHED mærke i morgen. Jeg er allerede lidt øm i haserne og at bo på anden sal giver mig mulighed for at tjekke, om jeg har brugt benene til træning, når jeg kommer hjem tydeligvis.
Vi startede med fodbold: Jessica, Sarah og mig mod træneren Eisi og Martin – det viste sig som ganske fair hold. Der var bare den detalje at når modstanderne scorede, så skulle man lave først 20, så 19, så 18 und so wieder… Mine arme virker ikke! Men det var virkelig sjovt :)
Det gav grundig sved på panden, så lidt udstræk og i så i trampen. Jeg fulgte trop i alt det som Eisi dikterede: 20 ophop med arme oppe, så med halv skrue på hver femte hop, med hel skrue, det samme med arme nede, sidde hel skrue side, mave hel skrue mave, 3/4 forlænder – ryg – “babyfliffis” på tysk eller baraniballout, og andre mærkelige ting 😛 sjovt men faktisk ikke særlig lang træning.
Det gav tid til overs til conditioning – alt muligt især med pilatesbold! Sjovt, hårdt og helt klart medvirkende til min forventedeømhed i morgen.
I Bad Kreuznach træner man hele tiden ud, så er man før færdig så cykler man, strækker ud eller er i styrkerummet – i dag var vi alle færdige tidligt, så resten af tiden gik med lidt mere fodbold… Thank God UDEN armbøjninger 😉 Gad vide, om jeg kan løfte armene i morgen??? Og selv komme ud af vandsengen???

Orv, og så har jeg fundet ud af at jeg kan nå køre-op-og-ned-funktion fra bilen !!!! – Det er smart :)

Parkering?!?!

Som Jessica også sagde: “The parking system is crazy!”, da hun dagen efter jeg var ankommet kom forbi med bøjler – og det i en Dänisches Bettenlager pose 😛

Men det er fandme lidt ud over det sædvanelige i en almindelig boligblok:
Hvor fanden er min bil? Det var noget med den her nøgle….
AHA ! – noget med danske nummerplader … Min lille sorte radiobil <3


En lille smuttur til Bad Kreuznach…

Det her er skrevet første aften på ryggen i vandseng. Jeg havde ikke tid til at finde ud af at kreere en blog der, så skrev det og gemte det til jeg fik oprettet en. Her er den så! Og jeg håber det vil give i lille indblik i alt det finurlige der kommer til at ske her i Bad Kreuznach…
Tyske hilsner fra den halvårlige udlandsdansker :)

Jeg har aldrig kastet mig ud i fænomenet blogging… Men når man lige pludselig er væk fra alt og alle – sådan ca. små 900 km sydpå i forhold til det tidligere kollegiuværelse på Vestegnen – så gør to ting sig gældende, der i den grad er pro-blogging: man oplever en hulens masse, der vil give en uhyrlig telefonregning, hvis det skal formidles over mobil, og så melder der sig et hav af tanker i den forbindelse, der igennem denne blog bliver tænkt, bearbejdet, afvejet, kommanderet fra hjernen ned i fingrene for så til sidst at stå sort på hvidt i cyberspace.

Efter to gange udskydelse er det endelig sket: jeg er nu i Tyskland og det med total vat-hjerne, ømt haleben efter 11 timers køretur samt en lille, indre sitren af spænding! For wauv, hvor er her ”fedt” for at bruge den vending, der slynges ud i dagligdagen men ser lidt fjollet ud på skrift. 
Det har over et halvt år været planlagt til januar, men pludselig gik det stærkt! Det er altid sådan når man godt kunne bruger 26-timers døgn, så sætter uret i stedet farten op. 
“Men det er jo først efter nytår”, lød den længe i mit indre – men pludselig var det jo sådan set nytårsaften? 
De sidste dage var så hektiske, jeg faktisk har svært ved at finde hoved og hale i det hele. Jeg fik hjælp af søde veninder til at få starten pakningen (d. 2.!) og tja, jeg nåede da det meste?
Så langt om længe fredag morgen – efter mekanikerbesøg, for der skulle lige komme en reservedel til bilen hjem -.-‘ – satte to biler fyldt til randen med indmaden af mit kollegieværelse af sted. Dette inkluderede min lille Aygo med 1,0 motor, hvor man skal lede langt efter, hvad der minder om fartforøgelse og vist slet ikke skal sætte snuden op efter at mærke noget træk, selvom klampen er i bund.
Da vi nåede Hamborg havde jeg fornemmelsen af, at ”nårh vissevasse, det er da slet ikke så slemt, og vi har da kørt langt”. Det var i princippet også rigtigt, vi havde da kørt rimelig langt? Men alt er relativt, og der var så et ret så langt stykke fra Hamborg til Frankfurt og til sidst til Bad Kreuznach!
Skiftevis med tysk radio og ”Tid til tysk”-sprogkursus gennem højtalerne i min kleine Auto gik de første 7-8 timer ganske okay. Men derfra ramte vi “Kassel Hills” i mørke, og det er et yderst kuperet terræn! Så man suser det ene øjeblik ned af bakke og må hellere lige holde lidt igen, hvorefter man det næste nærmest går i stå og er nød til at smide bilen i tredje gear, for at den kan trække sig møgsommeligt op af den efterfølgende stigning. Og i mørke er det svært at fornemme, så det kræver lidt koncentration! Det var ikke just, hvad der var synderligt overskud af lige på det tidspunkt, men det gik da…
Så forbi “Frankfurt Skyline” (det er jo bare en lille by i forhold til andre tyske storbyer, men man blev som dansker stadig bjergtaget af de mange lys fra byen og højhusene og tårnene i midtbyen) og så det sidste forvirrende stykke, hvor vi skulle finde lille Bad Kreuznach, der i størrelse minder lidt om Roskilde, men huser en tidligere olympisk mester i trampolin og et regerende verdensmesterpar i synkron.
Der går en flod igennem byen og min lejlighed er lige på den anden side af den i forhold til midtbyen. Da vi fandt det overraskende hurtigt (min far er og bliver en omvandrende GPS) og fik fat i Martin, som jeg lejer lejligheden af, stod jeg med minde forældre i mørket og ventede. Det føltes så surrealistisk. Min hjerne var af flødeskumskonsistens, og faktisk føltes det også lidt som om, mine knæ også havde adopteret flødeskum eller andet lignende wooply indvendig… Den lange køretur havde slået næsten al tankevirksomhed godt og grundigt ned og gjort musklerne stive og leddene gummiagtige.
Martin kom drønende fra Sarahs og sin lejlighed, der viste sig kun at være et minut væk i bil – praktisk!!!
Og wauuuuv, for en lejlighed, jeg rykkede ind i!? Jeg har det sidste halve år boet på kollegium i Brøndby, og selvom værelserne faktisk er større end på nogle kollegier og prisen lavere, så er der altså ikke synderlig god plads! Det er der til gengæld her – over 55 km2 og lyst og lækkert med soveværelse, bad, køkken, gang, rimelig stor og noget tom stue og altan 😀 Jeg ser mig selv på altanen med en kop the og lidt arbejde til foråret? Til den tid taler jeg også tysk og er i konkurrenceform og det hele!
Alle ting båret op – lige lidt
uoverskueligt først …
Vi fik Martin til at vise os en sted at spise nede i byen, og efter et super hyggeligt og ret tysk måltid skulle alle mine ting ind fra bilerne.
Der er blevet bevaret meget gammel bydel, så bare det lille stykke, vi så, emmede af middelalderlig charme, og bindingsværkhusene stod tæt med barer og restauranter på begge sider. Martin sagde også hurtigt, at der var god mulighed for at hygge sig i weekenden – pubcrawl var faktisk piece of cake! Hmm, måske tager de mig med en aften inden stævnesæsonen sætter ind? Om ikke andet et super hyggeligt sneakpeak på midtbyen og god mad vi fik, og så alle kasser ind. Det er et stort flytterod nu, men der kommer orden på det heeeeele i morgen!
Nu ligger jeg i min seng helt skrå efter dagen – hvem skulle tro immobilitet i en bil var så hårdt??? Jeg er vant til at et nyt styrkeprogram eller lignende kan få mig ned, men 11 stive timer i en bil er sgu hård kost… Og så er det en vandseng?!? Wasserbett … Ohoj for en bølgegang hver gang man vender sig… Det skal nok blive spændende at vænne sig til!!