DM, Dansk besøg og fødselsdag – del 2!

FORTSÆTTELSE fra sidste indlæg. Da det er 32 grader udenfor i dag, er jeg krøbet ind i skyggen og derfor kan jeg lige få smidt anden del af min lille roman om de sidste par uger her i det tyske. Det er skrevet i fredags i bussen og som sagt fortsættelse fra sidste indlæg:
Grill med det meste af klubben med
Bayerisk morgenmad: Weißwurst,
Brezeln og Hefeweizen!!!
Af sted med ODD til Firmen Lauf!
Kort vil jeg nu også gerne berette om et par af de andre ting, jeg har oplevet her i tyskland fra  jeg kom tilbage efter DM og til nu.  Faktisk så meget jeg ikke tror jeg kan få det hele rigtig beskrevet – så må man hive højdepunkterne frem og lave et lille ekstra indlæg med et par af de mange billeder, jeg har fået knipset i det tyske i min smukke midlertidige hjemby og dens opland.
Der har været grill, Firma Løb, udflugter med Karin, friluftsbad, smukke gåture, restaurantbesøg og især et fantastisk besøg fra Danmark!
Mine forældre og Henrik, som er deres gode ven og som en onkel for mig, kørte i bil ned og besøgte mig fra fredag d. 31. Maj og weekenden over, da jeg mandag havde fødselsdag. :) 
Rigtig tysk aftensmad med asparges
og schnitzel og det hele!
Morgenrulleskøjtetur! Der er rig mu-
lighed for at trille rundt i Bad
Kreuznach og hyggeligt med selskab!
Det var den skønneste weekend, og jeg havde slet ikke fået nok af selskab og oplevelser sammen, da de tirsdag morgen pakkede bilen og skulle tilbage mod Danmark for at passe arbejde, kat, træning og alt det andet praktiske, der sættes på standby under ferie.
Vi spiste første aften hyggeligt i ”Altstadt” (den gamle bydel), der ligger fem minutters gang fra min lejlighed.
Tyskland er jo kendt for mange ting. I området Nahetal (dalen omkring floden Nahe), som Bad Kreuznach ligger i , er det vin og vinbjerge, og der er afsindigt mange små Weinhofgüter over det hele med lækker kvalitetsvin fra nærområdet. Men andre steder produceres asparges – og derfor er det for tiden ”Spargelzeit” i Tyskland og alle restaurationer har dermed asparges-retter ekstra på menukortet. Det prøvede vi, og det var bestemt en kulinarisk oplevelse!
Lørdag blev brugt i Kreuznach og med grill hos Eisi om aftenen. Søndag røg vi med på hyggelig vandretur på Kuhberg, der ligger ved Nahe, og gennem skoven kunne man gå helt hen til Altenbaumburg, der er en slotsruin, hvor der i midten er blevet renoveret til gæstgiveri. Det er dog med tilhørende renoverede priser – så vi gik i stedet gennem skoven tilbage og hen til ”Waldheim”, som er både meget billigere og hyggeligere sted midt i skoven! Alle kommer fra nær og fjern for at gå tur i skoven og spise ved Waldheim, der både kunne præstere en lækker salat til mig og rigtige Jäger-Schnitzeln til mine forældre og Henrik. Så kender man tyskland!
Schnitzel og fadøl i skoven!
Vi var af sted med Eisi, Ingrid og Aurelia samt familien Maus, der har tre børn, hvor to springer i klubben.
Det var fantastisk smukt med udsigt over de små landsbyer og vinbjergene omkring og skoven er over alt flaskegrøn og helt tæt. Meget smuk tur, og vi nød det alle fire.
Derefter hjem til ”die Maüsen” med grill og hyggelig afslutning på en skøn dag.
Mandag var jo min fødselsdag!!! Og jeg blev vækket med sang og morgenbord med gaver Jså en tur i hallen til træning, mens mine forældre og Henrik småshoppede i byen og så mødtes vi i bymidten og kiggede lidt sammen. Fik som en ekstra gave af Henrik lækker kvalitets-balsamico, for hoveddelen af min kost er salat. Kæmper hårdt for at komme i god form, og det kommer generelt ikke let for mig. Men med sådan luksussager så bliver det endnu mere lækkert at kværne kaninfoder!
En gang frikadeller til frokost –
intet bedre end mors ‘dunser 😛
Jeg havde fået fri fra aftentræningen, så da vi havde været hjemme forbi og stille tingene og spise frokost, så trillede den lille sorte radiobil ud fra sit mørke skjul i garagen. Den havde sikkert misset med øjnene mod sollyset hvis den kunne, for den står faktisk størstedelen af tiden gemt under jorden. Jeg er stort set hver dag på farten på cykel – motion, frisk luft og rugbrødsmotor!
Vi kørte til Bingen og stillede bilen, hvorefter vi tog færgen over til Rüdesheim am Rhein. Jeg var der med Emilie i april, men det var helt sikkert endnu et besøg værd. Denne gang havde vinmarkerne blade på stokkene, alle butikkerne var åbne og solen skinnede (selvfølgelig). Mellem alle turist-skrammel-butikkerne, lå der også lidt spændende. En rigtig Feinkost-butik med alverdens lækre udgaver af pesto, tapassager, vin, balsamico, marmelade og en hel væg med likører med forskellig smag! Men det var en lille bitte vinbutik, vi endte med at runde, og her prøvesmagte jeg Eisweis. Farligt bekendtskab. De sukkersøde dråber smager afsindig godt, men prisen niver grundigt, da der bruges 25 kg. druer til en halv flaske! 
Vi tog også op til Niederwalddenkmal med udsigt over Rhinen.
På min fødselsdag blev det også til en is på den absolut bedste is-café i hele Nahetal, Rialto i Bingen! Lækreste italiensk is smukt anrettet, og så producerer de her en såkaldt ”mozartkugel-eis”. Så bliver det ikke bedre. Når jeg endelig skal smide tomme kalorier indenbordds så skal det helst være af god kvalitet og i godt selskab – og de to kriterier var ualmindeligt-edder-herre-meget opfyldt.
Sidste solstråler rammer
terassen ved Rheingrafen-
stein Hofgut 
Rulletur i Boos med Karin
Havde en fantastisk weekend og syntes slet ikke jeg havde fået nok af mine forældres og Henriks selskab i løbet af de tre dage, men miniferien sluttede og arbejde og træning stod den på for mit vedkommende, mens mine stakkels gæster snuppede en helddagskøretur nordpå.
Men har nydt det gode tyske vejr, har sammen med Karin været ude og se smukke steder i området, kørt på rulleskøjter, meldte mig som nævnt spontant til Firmen Lauf (uden at have løbet de sidste par måneder, men fem km går jo :P),  jeg har dermed lært mine kollegaer på arbejdet bedre at kende, jeg har gået masser af ture, og jeg sætter pris på alt det jeg har oplevet.  Karin og jeg har set nogle af de smukkeste udsigtspunkter i Kreuznach nærområde
For tiden ville jeg enormt gerne dele det med familie og venner og savner på den måde DK, men nyder Tyskland. Ser dog frem til halvanden uge i DK om et par uger.
Sjovt at have det sådan lidt splittet, for ja savner, men nyder samtidig. Tror i bund og grund bare gerne jeg vil dele alt det, jeg har her.
Men det lader sig måske gøre? Der er ved at blive planlagt lidt dansk besøg i sommeren og jeg glæder mig!!
Sikke en roman. Gad vide om vi snart er fremme? Eller om vejrarbejde rundt omkring på den tyske Autobahn forlænger køreturen. Er lidt øm i halebenet af at sidde og skrive, så jeg håber bestemt på at vi hastigt nærmer os.
Jeg håber selvfølgelig på, at kunne lave lidt kortere, mere regelmæssige indlæg, men tiden flyver og derfor ender det i ny og næ med sådan en omgang som denne. Der er jo nærmest mere at berette, selvom jeg ikke har tid til det!
Lige til sidst tre billeder fra tre udflugter med Karin: 
Øverst oppe på Rotenfelds 


I midten ved en lille, skjult skovsø oppe i skoven på Rheingraf





Og nederst aftensol på Gansz, udsigtspunkt over floden Nahe, Bad Münster og alle de andre små landsbyer i området – SMUKT!

DM, Dansk besøg og fødselsdag – del 1!!!

Det er vidst hovedoverskrifterne for begivenheder for perioden siden sidste indlæg, men der burde også stå tekniktræning og sightseeing, hvis jeg i fem ord skulle beskrive de sidste par uger.
Det næste er skrevet fredag 14. juni, men da jeg ikke havde net før nu, så kommer det altså endelig i dag!
Jeg har skriblet så meget, at det fortjener to indlæg. Her er del 1, og del 2 er dermed klar, men skal lig have de rigtige billeder. Her er lidt fra de sidste uger med træning :)
”Schatzi, schenk mir ein Foto…” tralala..  Schlager-hittet hamrer løs fra bussens anlæg, og jeg kan naturligvis nynne med efter fem måneder i Tyskland inklusiv Fastnacht og skitur!
En alt mellem 3 og 5 timers køretur (afhængig af kø) mod konkurrencen Schwaben Pokal, der afholdes et eller andet sted a la Stuttgart-und-ein-Stückchen-weiter, har endelig givet mulighed for at tappe løs på tastaturet og få lidt af alt det, der fylder i mit hoved, ned på skrift. Hvis det havde været for bare 5-7 år siden havde jeg nok haft skrivekrampe i højre arm, når vi endelig nærmede os destinationen. Men som et barn af den teknologiske tidsalder sidder jeg bekvemt i bussen med min alt for varme computer i skødet, en tysk telefon i lommen og en dansk, hvor en playliste kører igennem høretelefonerne ved siden af på sædet.
Jeg er i denne omgang kun tilskuer, så får hele tre (!) dage uden trampolin. Da Peter ikke kan være med alligevel, har jeg fået lov at tage med, og glæder mig til konkurrencen, som er tyskernes sidste World Games synkron-kvali og nr. 2 af fire VM-kvalifikationskonkurrencer.
Sidste indlæg handlede i den grad om refleksion og selverkendelse. Hvad reagerer jeg på og hvorfor? Hvad gør jeg herfra og hvad kan jeg bruge fremover. Spændende at analysere lidt på sig selv i ny og næ, selvom selverkendelse er en ret ubarmhjertig disciplin.
Ugerne op til DM var som jeg skrev sidst ikke just flyvende, så lidt refleksion var i hvert fald med til at få rettet op på det lidt krakkede selvværd jeg slæbte ru

ndt på. Jeg fik accepteret at jeg var i gang med en proces og at jeg skulle glæde mig over alt det jeg have lært, oplevet og trænet og så se det langsigtede mål med det hele. DM var kun en lille sten på vejen mod bedre trampolinkundskaber, og derfor skulle jeg ikke tænkte så resultatorienteret, men derimod bruge det til at køre mine ting, jeg havde trænet med triff og hele møllen. At gå ned i vanskelighed ville ikke bringe mig frem. Alt dette fik sænket min 220-panik-puls og i Danmark hade jeg så et par dage med familie, venner og danske træningskammerater til at opbygge selvtillid.

Lørdag d. 25. Maj trillede bilen så til Odense og med en helt anden ro kørte jeg mine ting og vandt mit DM. Total lettelse. At jeg også fik endnu en VM-kvalifikation i hus i indledende konkurrence gjorde det endnu bedre,
Jeg har stadig noget at arbejde med hvad angår pres og favorit-forventningerne (især mine egne!), så jeg i fremtiden ikke ender som mentalt udkørt og frustreret udøver, bare fordi jeg i optakten pludselig vil være perfekt og dermed ikke ser, at det er okay.
Alle sportspsykologernes prædikener om fokus på processen og ikke på resultatet, fik jeg godt og grundigt bevidst er ganske fornuftigt, da jeg havde arbejdet lidt med det mentale og møbleret om på prioriteringslisten personligt. Så med fokus på, at jeg bliver bedre af at springe mine svære øvelser og krydret med en fed fornemmelse af selvtillidsfuld ”jeg vil vise, hvad jeg kan” på vej hen til trampolinen, har jeg fået mere end en medalje og pokalen med hjem fra en lang konkurrencedag i det fynske.
Da jeg kom tilbage til det tyske, ville jeg intet mindre end træne ALT. Jeg skulle blive bedre til det hele og ville lave øvelser og sekvenser og rekorddele og enkeltspring og tekniktræning og…. Og så kiggede Eisi på mig og sagde, at jeg jo kun kunne træne så længe jeg forblev ”gesundt”. Uden skader. Og fulgte dermed op ved at sige, at jeg jo ikke blev bedre af at træne de samme fejl. Jeg stod lidt desillusioneret og kiggede på ham, for jeg skulle jo netop træne DET HELE nu. Men jeg blev i stedet sat til let tekniktræning hele ugen og morgentræningerne faldt fra.
Jeg var først ret utilfreds. Så mærkede jeg til gengæld at knæbindet blev unødvendigt, og selvom min for-nyligt-forstuvede fod fra Frivolten Cup i Sverige i ny og næ sætter sig forkert, så mærker jeg den næsten ikke i hverdagen mere – også selvom jeg har genoptaget fuld hammer fodbold til opvarmningen hver aften, har mine to morgentræninger og har sat gang i lidt sprint- og styrketræning igen.
Jeg røg mentalt lidt ned i gear og mistede lidt af den 24/7-træningsiver, som jeg havde lige da jeg kom hjem. Men nu er lysten vendt tilbage, og selvom jeg kommer til at skulle arbejde, for at overføre, det jeg har lært i enkeltspring, til mine øvelser, så er jeg i bedre form og mere skadesfri nu.
Måske er det der med periodisering af træningen i ny og næ okay? Det er jo spændende at se, hvordan der bestemt er fordele og ulemper ved både, den måde tingene blev gjort på i Danmark, og hvordan det håndteres her i Deutschland. God teknik i enkeltspring er fx ikke ensbetydende med at alt kører på skinner i øvelserne. At have god teknik gør heller ikke at man er mere stabil. Det gør mange gentagelser, men træner man mange hele øvelser, er der ofte lavere kvalitet i de enkelte spring. Det er lidt fornemmelsen af to modsætninger i træningsfilosofi, og måske er det en gylden middelvej, der er vejen frem?
Der lyttes, læres og arkiveres idéer og tanker omkring trampolin hver dag. Jeg prøver at finde min vej, finde ud af hvordan lige præcis jeg bliver bedst mulig hver dag.
Det er ret frustrerende, at lave gamle fejl, når jeg synes, jeg har lært det nye. Og vil gerne have mere kvalitet i hver tur på trampolinen, så jeg ikke skal bruge forsøg på at udføre det, der var tiltænkt. Men når ALLE spring er med nye bevægelser, rettelser og delvis helt ny teknik, så er det noget anstrengt i ny og næ. Men der arbejdes på det J
Og det kommer jo i bund og grund netop ned til dette: mange gentagelser – men med kvalitet!
Meget interessant, så er jeg ikke længere den eneste midlertidige gæst i Bad Kreuznach til trampolintræning. Vi har fået selskab af hvidrusseren Tatsiana, og det er helt vildt motiverende, at se hendes grundteknik! Hun bliver de næste fire måneder, så håber jeg kan kopiere lidt fra hende! 
Fortsættelse med MANGE billeder følger 😀