Fede forhold for vores orangeklædte konkurrenter

Der var sgu ret nice i Holland! Det har været virkelig inspirerende at se og opleve det setup, som nogle af Hollands bedste atleter træner i i løbet af den sidste halvanden uge.

13884400_10153761719814562_1199020097_n
Jeps – de har også gratis vask og tørretumbling! Jeg var så heldig at få lov at låne adgangskortet fra en af pigerne, for jeg havde slet ikke taget nok shorts og toppe med til alt det solskin vi fik ;)

Jeg har været med min kæreste på træningslejr i Papendal Olympic Training Center tæt ved Arnhem i Holland. Jeg fik lov at være lidt med i styrkelokalerne (ja lokalerne, der er nemlig flere, og de er virkelig store!) og fik et lille kig på nogle af hallerne, udendørsfaciliteterne, behandlingstilbuddene samt kost- og logiforholdene.

Bare deres kantineområde er super lækkert med stole og borde både inde og ude, flere valgmuligheder til de forskellige måltider og alle de moderne OL-byer på væggen indenfor som en reminder om, hvad der venter, hvis der arbejdes hårdt. Det hele er virkelig professionelt og emmer af sport!
Der findes efter sigende (fra juniortræneren i BMX) to andre lignende centre med andre discipliner, men her i Papendal ligger BMX-banen. Jeg fik den betroede tjans at filme, tage billeder og trykke start på gaten til banetræningerne.

13866809_10153761719914562_554546652_n
Jeps, de har også lige en super bane der i øjeblikket er bygget om så den ligner OL-banen. Stod her i otte meters højde og så på raw horsepower på små BMX-cykler, når gaten faldt og kørerne satte igang ned af rampen! Imponerende

Desuden kunne jeg så også opleve hvordan seks og til tider flere BMX-kørere forbereder sig til OL. Holland har hele fem OL-kørere og både begge danske, de franske og en af de belgiske OL-deltagere stod på den otte meter høje gate i løbet af de 11 dage, jeg var med.

 

Især det hollandske hold var imponerende. Jeg har ikke helt fattet hvorfor nationalfarven er orange, og da jeg spurgte den ene, vidste hun det egentlig ikke, men var tydeligt stolt af den pangfarvede blanding og rød og gul. Den er jo ikke engang en del af deres flag? Men jeg kunne også se, hvilken en farve, der blev foretrukket til køretøj. De forskellige udgaver af køretøj i orange blev båret af de mange landsholds- og talentkørere, der ofte træner sammen.

13874731_10153761720144562_1633347599_n
Deres landholdstøj fra forskellige kollektioner alt sammen med orange i – og spot en dansker! Jeps Niklas er gemt imellem dem ;)

Jeg har lært tysk i løbet af mit halve år i Tyskland, hvilket har resulteret i, at jeg forstår en del skrevet på hollandsk. Men deres udtalelse af ordene er både hurtig og foregår et sted langt nede i halsen! Det er svært at forstå! Men jargon, stemning og kropssprog forstås på alle sprog, og jeg kunne mærke venskab og sammenhold blandet med fokus og intern konkurrence. Alle vil gerne være bedre end ham til højre og venstre for sig på gaten, men de er også gode venner på kryds og tværs.

Den kombination har produceret verdensmestre, europamestre og finalister for både junior og senior i løbet af de sidste ti år.

 

Jeg blev i hvert fald (endelig igen) tændt af træningslyst af at være omgivet af dedikationen og de ekstremt gode forhold. Bare det styrkelokale, hvor vi mest trænede havde ALT, hvad man ku drømme om – jeg måtte dog være lidt kreativ, da jeg skulle lave stående baglændere og hive lidt små måtter oven på en anden madras… Men det var heller ikke et problem, så udover Kettlebells så mangler der intet (for de står bare i et af de andre styrkelokaler).

Der er sprintbane, længdespring, indendørs gate til BMX, kondicykler på lang række, watt bikes, frie Eleiko-podier, fem Eleiko-squatracks, maskiner, bolde, måtter og håndvægte. Og i det tilstødende lokale er der så ekstra af det meste!

13867132_10153761720004562_2134108747_n

Det gav mig lyst til at blive endnu stærkere og springe endnu højere. Presse mig selv og rykke mine grænser. Jeps, træningsnarkomanen fik næsten orgasme af alt det lækre gear!



Men det er en lidt flad fornemmelse at skulle tilbage til Danmark. Der er ikke som i Holland en landsholdsgruppe at mødes med. Der er ikke et sted at sidde efter træning eller lave styrketræning sammen. Vores landshold og derfor også brugen af landsholdscenteret er på pause og formentlig på stop i forhold til ugentlig holdtræning. Dermed er vejen ud til Brøndby og Idrættens Hus ikke helt så naturlig længere. Det er ellers det tætteste Danmark kommer på et lignende setup som det, jeg kom fra, (uden at have set Århus!). Selvom det ikke er i nærheden af Papendal, så har jeg i den grad nydt at træne sammen med mange andre sportsgrene – det var blandt andet sådan jeg mødte min kæreste 😉

Det er inspirerende og motiverende at være omgivet af folk, der har taget samme valg og derfor også har samme livsstil om end sportsgrenen er vidt forskellig.
Der er nye udfordringer for mig i den næste periode, hvor jeg både skal finde mig nye træningsrutiner og finde mig tilrette med at starte studie! Oh yeah! Jeps, starter på idræt (er ret sikker på at komme ind), og langt om længe glæder jeg mig rent faktisk til at begynde at læse. I løbet af den næste måneds tid får jeg styr på, hvordan min trampolintræning kommer til at forme sig den næste periode, og jeg glæder mig til at komme i gang oppe under loftet, når det falder på plads!

Jeg gentager et citat her som jeg har beskrevet i et andet indlæg for knap et år siden (klik på citatet). Men det er også et citat jeg ofte lever efter:

 

Det skal nok gå – og hvis ikke, så går det over

13672420_10153761719659562_396834830_n

Trampolinfri træningslejr – tanker om “ferie”

Vandet løber ude i badekaret. Det er skruet ned til iskoldt. Brrrr! Men det er ikke mig, der skal have isbad. Jeg har i stedet smidt stængerne op og sat nogle sweet tunes på! Så mens min kæreste kan hygge sig lidt i 5 grader varmt (eller nærmere KOLDT) vand, så har jeg i løbet af denne halvanden uge massere af tid til at slappe af, reflektere PLUS få det på skrift! Det er sgu ikke tit, det lykkes for mig. Mest sidste del, der mangler i en travl hverdag, så det er om at slå til!

Sightseeing i Amsterdam!
Sightseeing i Amsterdam! – se billeder på min instagram: @walmod

Det er en sjov blanding af ferie og alligevel lidt træning her. Jeg er taget til Holland for at hjælpe min kæreste med OL-forberedelsen, så meget tid går med at stå på sidelinjen og filme BMX eller bare holde ham med selskab og opmuntre på lidt tunge træningspas. Jeg har selv ca. et træningspas om dagen, og jeg har også et par dage med helt fri.

Det fik mig til at tænke på det at holde fri. Holde ferie. En ting, jeg for mit eget vedkommende stadig arbejder med og er blevet meget bedre til!
Sommerferie og pause fra træning kan hurtigt blive til en dårlig samvittighed og et ønske om at skulle træne andre ting i samme opfang, som jeg normalt har trampolintræning og supplerende træning i hverdagene. Ja måske et lidt urealistisk ønske om endnu mere!?

Jeg kom derfor til at tænkte på tre ting, tre råd om du vil, som jeg selv prøver at huske mig på at bruge:

 

1: Hvad er målet/succeskriteriet for at holde ferie/fri?

– Rigtig ofte er min egen forventning til ferien lidt skæv. Ofte er der simpelthen flere forventninger til samme tur i karambolage med hinanden. Jeg vil både nyde det og holde fri og slappe af. Men jeg vil også holde mig i gang og liiiiige træne lidt ekstra.

Men hvad er mit behov? Hvad er jeg taget på ferie for? Hvilket er vigtigst? Hvad vil jeg egentlig med min ferie? Hvis det er at slappe af, så skal det prioriteres og fejres som succes, når det lykkes. Er det derimod at kombinere, så skal det være meget klart, hvornår nok er nok mht. træningen. Er det hver tredje dag, hver anden dag, hver dag? Hvilken type træning er tilfredsstillende? Og så at få det planlagt, så det ikke bare er en daglig dårlig samvittighed, der følger med mig rundt: ”I dag skal du træne!” – og så er hele dagen pludselig gået med alt mulig andet skønt og mindeværdigt! De gode stunder og minder fra ferien drukner nogle gange en smule for mig i den lumske, dårlige samvittighed, der hopper rundt oven på tankerne og trykker dem ned i fortrydelse og mental selvpineri. Men måske var det faktisk en helt perfekt feriedag? Hvorfor så holde den op imod succeskriterier fra hverdagen og ikke fra en ferie?
Jeg synes det er vigtigt (også selvom jeg ikke altid lykkes med det) at vælge ud fra, hvad der giver mest værdi. Når der er ferie, så er det for at komme væk fra hverdagen og dermed også hverdagens tankemønster og tilhørende handlinger.

I den forbindelse er næste spørgsmål:

 

2: Hvordan håndterer du at holde fri?

– Kan du holde fri? Jeg synes det er svært. Men jeg arbejder med at holde den dårlige samvittighed i ave og samtidig nyde at være i nuet og lade den anden side af ferieforventningen få plads. Hvor den dårlige samvittighed er proppet i seng og i stedet erstattet af værdsættelse af afbrækket fra det vante.

Afstem med dig selv, hvad der gør dig glad og justér undervejs. Jeg synes ordsproget ”Time you enjoyed wasting wasn’t wasted” passer perfekt her!

 

3: Husk at spørge “hvorfor” i ny og næ – fx i forbindelse med ferie

– Når tingene kommer lidt på afstand, kan det nogle gange være sundt at bruge lidt mental energi på lige at spørge sig selv, det essentielle spørgsmål: ”Hvorfor?”

Hvorfor har jeg valgt i mit liv, som jeg har? Skal der justeres? Er jeg i balance med mine egne forventninger til mig selv og det, som jeg reelt magter og kan præstere? Det kan føles grænseoverskridende at bevæge sig ind i dette minefelt af tanker og følelser. Især fordi det nogle gange netop leder til at gøre op med forestillingen om sig selv. Men når der nu er mulighed for at komme væk fra hverdagens rutiner og genoplade batterier, så er det måske netop der, der er grobund for ny selvforståelse, motivationen og værdi i livet.

 

Ferie betyder dog stadig officielt: periode, hvor man holder (eller har ret til at holde) fri fra skole eller arbejde – eller træning! Så husk at zoom ind på her og nu, de nye oplevelser og mærk minderne, mens de bliver skabt. 

God ferie derude!

Mange hilsner fra Holland inden jeg smutter over og styrketræner, så den indre træningsnarkoman trods alt får sit fix 😉

Bøffer den i deres mega fede træningscenter her i Papendal!
Bøffer den i deres mega fede træningscenter her i Papendal!
De små ting tæller også - morgenyoga under træerne - ved parkeringspladsen.... men man må tage hvad man kan få ;)
De små ting tæller også! Mens Niklas kører spurter på cyklen laver jeg morgenyoga under træerne i sollyset – ved parkeringspladsen…. men man må tage hvad man kan få ;)
13819651_10153740564029562_871634304_n
De har pandekagehus !!!! Så blev Holland lige endnu en tak federe ud over det fantastiske vejr <3
Filmer, tager billeder og hepper på ham her <3
Filmer, tager billeder og hepper på ham her <3

OL står for døren – men ikke foran min dør

I øjeblikket lever jeg hver dag klods op og ned af min egen store drøm – deltagelse ved OL!

For mit vedkommende brast drømmen for denne OL-cyklus, og jeg var desværre et stykke fra at kvalificere mig til OL i Rio. Det er træls, og jeg kan da nogle gange godt komme til at tænke over, hvad der ville være sket, hvis jeg ikke var kommet til skade i 2013? Eller hvad der ville have været sket, hvis jeg havde haft mere rutine inden jeg stod til VM på hjemmebane og var stjernenervøs, fordi jeg ikke havde deltaget ved et stort mesterskab i tre år? Det hjælper ikke så meget, for fortid kan ikke ændres – det kan fremtid.

 

Men min kæreste skal til OL.

 

Jeg er pavestolt af ham og har støttet ham så meget som muligt i hele den nervepirrende kvalifikation og den endelige udtagelse. Jeg har nærmest været lige så spændt og nervøs som ham!

Foto: Andreas Merrald
Foto: Andreas Merrald

Nu skal han af sted og countdown er i gang – der er under en måned til OL skydes i gang og om 30 dage er han ankommet til Rio.

 

Det er faktisk mentalt udmattende at skulle kæmpe mod at være misundelig. Og jeg synes der mangler et godt dansk ord for de følelser jeg har.

 

Følelse af bitterhed, ærgrelse og afmagt, fremkaldt af en andens materielle ejendom, egenskaber, succes eller held”.

 

Det er definitionen på misundelse, og beskrivelsen af følelserne er spot on for mig! Men misundelse kommer også af ”mis”-”unde” – altså at man ikke under den anden, det vedkommende har opnået. Og det kunne ikke være længere fra!
Jeg under virkelig min kæreste, at han gjorde det! Han fulgte planen og lykkedes med den, han skal til OL, hurra og hvor er det f***ing sejt! Jeg føler dog stadig bitterhed, ærgrelse og afmagt over min egen manglende præstation, da det gjaldt.

 

Netop denne differentiering, mellem hvad jeg under min kæreste, og hvad jeg stadig selv føler, er vigtig. Når jeg nærmest hver dag indirekte bliver mindet om, at han gjorde, det jeg ikke gjorde, så er det virkelig vigtigt at være opmærksom på, hvor følelserne trækker tanker og handlinger hen.

Jeg er meget opmærksom på at støtte og hjælpe, alt hvad jeg kan, og derfor skal jeg nogle gange ud over min egen momentane bitterhed og afmagt. Hvis ikke, så går mine følelser ud over min kæreste, og det er jo faktisk det sidste, jeg vil!

At få sagt højt, at jeg føler og tænker, som jeg gør i øjeblikket, er en del af processen for mig for at bearbejde det hele. Det hjælper med at erkende og acceptere. At acceptere at ja, jeg er bitter. Ja, jeg synes det er hårdt at være konfronteret indirekte med min drøm, der ikke lykkedes i denne omgang (måske er jeg nu bedre rustet til at satse på 2020? Det må tiden vise).

Men jeg har valgt at lade det være en inspiration og lære af processen. Både den mentale proces herover beskrevet, som jeg selv arbejder med. Som par, hvor kompromis, kommunikation og kortvarigt, gensidig tilsidesættelse af egne behov er en løbende proces. Og som atlet, der bor sammen med en anden atlet og får indblik i en anden sport end sin egen.

 

Der er mange følelser hele tiden, men jeg prøver selv at vælge, hvor meget taletid de får igennem mit valg af tanker og handlinger. Det er svært, men også her skal man huske, at man bliver god til det, man træner på.