Studiestart, studiebøger, studiefester, studie-mania … og så mig?

De sidste par uger har de fleste af mine jævnaldrene sat gang i efterårets semester på diverse universiteter landet over.
Det er måske foregået med den helt store intro-mølle: rustursbilleder på FB, introfester, bogindkøb og lykønskninger over starten på drømmestudiet. Eller en mere afdæmpet udgave af igangsættelsen af måske 3., 5. et andet semester-nummer i rækken mod at komme igennem vores uddannelsessystem.
Samtidig kører politikere på i medier og debatter med at unge skal igennem uddannelsen hurtigst muligt!

Der står jeg så midt i al dette mentale pres?! Jeg har ikke købt dyre studiebøger, for jeg læser ikke endnu. Og som 23-årig er det ikke fordi, jeg er færdig med bacheloren – nej, jeg er faktisk slet ikke gået i gang!

“Hvorfor fanden er du ikke i gang, Maila?”
Jeg har bestemt gjort mig mange uddannelsestanker, mens både venner, bekendte og andre er godt i gang med at tegne linjerne for deres fremtidige arbejdsliv igennem deres nuværende studie. Hvorfor er jeg så ikke i gang? God spørgsmål! Et af slagsen, som jeg har brugt lang tid på. Jeg har mærket efter, afvejet valg og erkendt mine behov; mit behov lige nu handler om at have en god genoptræning i kampen for at komme tilbage til det jeg elsker og er en stor del af min identitet – min sport.
Mit behov på et studie handler mere om at have dedikation bygget på naturlig interesse. Uden dette er det for mig svært at have en elitekarriere samtidig! Hvis det hver dag er en kamp at komme op, så holder jeg ikke til det i længden. Ikke at det skal være edder hylende skægt hver eneste dag – nej, det bliver hårdt arbejde uanset hvilken studieretning man vælger, og nogle dage bliver de fedeste, mens andre formentligt kan føles som sisyfosarbejde! Men jeg skal kunne finde værdi i det, også når det kniber med tid og overskud.
Jeg følte bestemt folks forventningspres, da jeg i juni besluttede ikke at søge ind på nogle af de uddannelser (der er en del og de er meget forskellige), jeg havde overvejet. Jeg er landet på gerne at ville læse idræt og senere bygge oven på dette med psykologi, marketing eller noget andet spændende! Valget er begrundet af flere parametre. Graden af praksis undervisning i starten af uddannelsen i stedet for at være meget læsetungt tiltaler mig på idrætsstudiet, da jeg hurtigt får dårlig samvittighed, hvis jeg ikke læser nok. Jeg er ret perfektionistisk anlagt, disciplinen har bragt mig langt i min sport, men bagsiden af medaljen af den force kan blandt andet være, at jeg har svært ved at gøre noget halvt.
Hvis jeg kunne, ville jeg helst trampolin og sport 110%! Men jeg skal også have en uddannelse, og jeg er på ingen måde bange for, at jeg ikke kommer i gang med en.
Det gør jeg selvfølgelig, men i år er ikke året for mig. Her bare tre af grundene, som jeg fik afdækket i samtaler med min sportspsykologiske konsulent fra Team Danmark, jeg siden min skade har arbejdet sammen med:
  •        Jeg vil tilbage til trampolin, og derfor er genoptræningen vigtigst for mig: min daværende og også nuværende situation giver mig tæt på optimale forhold for dette, da jeg arbejder, træner og har behandlinger samme sted!
  •        Jeg ved ikke hvordan min situation ser ud om et år: kan jeg overhovedet løbe? Cykle? Springe trampolin på eliteniveau? Ingen ved andet end, at det kan jeg ikke nu, men intet om hvordan det bliver – så ingen grund til at få grå hår af at spå om det! Det er bedre at vente og se, for der kan jeg bedre vurdere, om jeg kan være med på idrætsstudiets praktiske undervisning. Eller om jeg skal ud i et mere læsetungt studie? Det vil tiden vise!
  •        Jeg brænder ikke for det lige nu: Alt hvad der kommer indefra, kan jeg uden tvivl stå igennem og gøre godt – og jeg er sikker på at den indre ild kommer, når jeg ikke er helt så hæmmet af min skade. Jeg er virkelig glad for at kunne træne så meget, som jeg gør nu, og forbedre så meget så muligt frem imod at kunne springe rigtig igen, så er det om at sætte pris på muligheden et lille år endnu. 

Uddannelse er vigtigt, og min tur kommer bestemt også. Men alt det, jeg lærer nu, vil hjælpe mig fremover! Selverkendelse, tid til genoptræning, spændende erhvervserfaring og personlig udvikling er nogle af de ting, det har givet at vente. Et halvt års fantastisk udlandstræningsophold har også stået på listen over venter-med-at-starte-på-studie-ting, der har været plads til. 
Der er livsvigtig læring at hente overalt, hvis man har mod at søge det.

Valget er dit!
Hvad jeg er kommet frem til, mens jeg liker rustursbilleder på FB og lykønsker til venner på tærsklen til studiestarten , er, at det er et individuelt valg – et valg, der bygger på vurdering af situation, værdier og selverkendelse.
Som atlet er det vigtigt at have sig selv med i det hele vejen!
På et tidspunkt er karrieren slut, så skal det være uddannelse og arbejde, der skal fylde tomrummet efterladt efter de mange træningstimer. Det skal derfor have værdi. Og min skade har lært mig, at det er enormt vigtigt at have en del af sit liv og sin identitet, der ikke kun handler om sporten. Men selvom det er vigtigt – så er det vigtigst at valget er dit og at det har værdi for dig.

Så nej, jeg er ikke startet på studie. Men nøøøj, hvor har jeg lært meget, der kan bruges, når jeg gør – og bagefter!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *