IMG_35451

Forårsbesøg !

Roseninsel med blomstrende kirse-
bærtræer!!!
Der laves Müsli! mums…

Efter først fem dages besøg fra min synkronmakker og så dernæst med kun en mandag i mellem besøg tirs-tors af mine forældre og min mormor har jeg skyndt mig at tænde radioen her i den lille hybel på Steinweg – ellers er det for stille!
Det har været så hyggeligt og fyldt med oplevelser, og faktisk overvejende i fantastisk vejr!
Foråret er her ca. en måned foran og alt er sprunget ud – træerne er lysegrønne, tulipaner pryder byen og mit yndlingstræ, magnoliatræet, står i fuld flor!
Her er kort og godt afsindigt smukt og man kan virkelig se, at Bad Kreuznach er kendt for kur- og natur-by!
I dagene, hvor Emilie var der stod den selvfølgelig også på lidt synkrontræning til de fire træninger, vi havde sammen.

Med færge over Rhinen med Nieder-
waldenkmal omme bagved!

 
Vi nåede også en super hyggelig tur til det berømte Rüdesheim am Rhein, der ligger lige i nærheden. Man kører til Bingen og snupper færgen over Rhinen og så er man derefter landet i den mest charmerende lille by, med gamle sjove huse og snævre gyder og stræder.
Især Drosselgasse er kendt for sine smukt udsmykkede barer og restauranter og er vel lidt i kategori med Danmarks Jomfru Ane Gade – bare endnu flere gamle huse og sjove udsmykninger!

Meget mærkeligt..
Julepyntsbutik i
Rüdesheim!?!

Derfra går en svævebane op på vinbjerget, hvor der står et stort monument med udsigt over Rhinen! Niederwalddenkmal blev rejst, da Tyskland blev samlet og er afsindig stor. Det var en fornøjelse at nyde medbragte sandwiches med udsigt over floden og vinbjergene ned til!
Træningsmæssigt har jeg nok ikke prøvet at lave så mange triffer på en uge, som i sidste uge, hvor Emilie var der fra onsdag til søndag! Det var i nogle dage hvor det hele drillede lidt, så fedt at vide, at selv på de dårlige dage kan jeg lave hoftebøjet triff og fri start, men det sled også på kroppen. Da det blev krydret med en sidste lørdagstræning i sidste uge med voll-gas-fodboldsopvarmning, synkronspring og bagefter lidt tekniktræning, styrketræning og så edder-herre-meget poledance om aftenen til den planlagte og længe ventede “Mädelsabend” hos mig, så kunne jeg nærmest ikke gå de næste tre dage! Mine lår var sat heeeeeelt ud af spil og gav mig hele tiden signal om den store mængde ophobet laktat jeg gik rundt med i stængerne! Av, hvor var de ømme, og det var også lidt sløjt til træning, selvom jeg kørte på så godt så muligt – der manglede bare højde i det hele, for der kom ikke helt så meget arbejde fra nedre del af kroppen, når jeg bad om det… Men nu er jeg kommet oven på igen, og selvom det slog mig fysisk lidt ud, så var det sjovt undervejs og især vores tøseaften hos mig var en succes!
12 veloplagte hunkønsvæsener gav den gas med poledance, og jeg fik lov til igen og igen at forklare og demonstrere, da de ankom på forskellige tidspunkter. Alle fra klubben og både springere, kærester til springere, tidligere springere og træner!
Jeg havde haft lidt såkaldt “nøjer på” over at jeg var vært – ville det nu være godt nok og sådanne tanker. Så jeg havde sammen med Emilie forberedt de fineste snacks i stort udvalg, indkøbt bobler og gjort rent over det hele. Og så kan man som vært ikke gøre så meget mere, rammerne er der og så må man se hvordan det udarter sig… Så dejligt alle havde det sjovt med det og pyyyyyyh, hvor fik jeg danset meget og var hele tiden på! – både som instruktør og så til at vise ting, som pigerne ville se.
Alexandra har taget nogle gode billeder fra aftenen, som jeg på en eller anden måe skal have kapret til mig – det projekt arbejdes der på!
Vi endte på en bar som hyggelig afslutning og dagen efter ramte styrketræningen, poledance og lettelsen over det var gået godt for fuld hammer og gav mig lyst til at finde et invalideskilt og en lift op til anden sal!

Man kan jo ikke have været i Tysk-
land uden at få en Bratwurst mit
Brötchen!! 
De kendte Saline’r er sat i
igang og giver god luft

Mine forældre og mormor kom og ramte direkte ned i tre dages “forårsvejr”, der her temperaturmæssigt er lig med dansk SOMMER! Jeg er faktisk småforbrændt på skuldrene, for vi var ude hele onsdagen mellem træningerne og så på min meget smukke, midlertidige hjemby samt Bad Münster, som ligger 10 km længere hene af floden Nahe, som senere løber sammen med Rhinen.
Vi har i den grad sammen nydt vejr og natur i området og bestemt også hinandens selskab! Det har været en lille miniferie “hjemme” eller sådan noget?! I hvert fald dejligt.
Nu nærmer dagens træning sig og jeg har nydt lidt mere sol i dag efter at have sagt farvel til familien og sendt dem mod det lidt køligere nord. Her er lidt billeder fra vores udflugter i de sidste tre dage:

Schlossparken ligger lige i nærheden af min lejlighed
– dejligt! Den skulle mine forældre og mormor se!
Mit yndlingstræ blomstrer!

Magnoliatræer i Roseninsel <3

Lille pause i Bad Münster med floden og
bjergene bagved

Frokost i Salinental – nyder livet!

Oppe og se borgen Kauzenburg og med udsigt over
Rotenfelds i Bad Münster
Var den gået i DK???? Haha !!!
Hyggelig aftslutning på en solskinsdag med grill og lokal
øl fra Brauwerk’et her i byen


En tanke om "Forårsbesøg !"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *