Forsinkede lufthavnsovervejelser

Her er en kladde, jeg skrev i lufthavnen søndag d. 24. marts på vej mod DANMARK! Her har jeg opholdt mig påsken over med familie, venner, træningslejr og konkurrence. Nu er der lige en enkelt dag tilbage på dansk grund inden jeg sætter kursen sydpå igen til mit andet hjem :)
Men her er i hvert fald en opsamling på nogle turbulente uger i det tyske inden påsken:

“Jeg havde virkelig forventet en mindre maraton i Amsterdam lufthavn, hvor jeg er mellemlanding på vej mod DK, men her sidder jeg roligt og afslappet ved den gate jeg ankom ved! Havde allerede bekymringer, for af erfaring vidste jeg jo, at lufthavnen i den hollandske hovedstad er et rent rullebåndshelvede over mange kilometer, så havde oven i købet iført mig løbesko og joggingbukser. Det er nu uanset hvad også noget mere bekvemt at rejse i jerseymateriale, så man kan sprælle og bevæge sig i sit lille flysæde.
Der har været ualmindelig stille her på min blog de sidste par uger af flere grunde. Først og fremmest har der dårligt været et kvarter frit til at sætte sig og få nedskrevet nogle tanker og oplevelser, for hvis der ikke har været planer, træning og lignende, så har jeg arbejdet.
Og så har jeg også været mentalt på rutchetur med fuldt program og en kortvarig, mindre skade i hoften, der holdt mig fra min yndlingsbeskæftigelse: Træning.
Og for engangs skyld har jeg faktisk brugt noget af den erfaring, jeg tidligere har samlet! Men det var svært….
Jeg var intet mindre end flyvende i træning i starten af Marts med nye rekorder i tid på min obligatoriske øvelse, stejlere opspring på triff og gode sekvenser fra min frie øvelse. Men det var på bekostning af ryggen, der begyndte at brokke sig.
Så havde vi den mest forrygende skiferie med fantastisk vejr og i selskab med den underholdende ”Kreuznach-trampolin-familie”, der i den grad har givet mig uforglemmelige minder og desværre også smag for skiferie, da det er en ganske pebret vinterhobby!
Frøkenen af sted i en forlænget weekend på snowboard i Østrig! Det var dog en lidt svær start for en nybegynder, da vi boede i en hytte midt på pisten nærmest – med en rød og en sort piste derfra og videre… Så startede med at smide snowboardet på skuldrene og møjsommeligt vadde op af pisten på dag et… Masser af gang i sne, snowboard-nybegynder-fald og den meget trampolin-træning viste sig til sidst at have været for ryggen, der gav udslag som overbelastning i hoften til trods for at have passet på og hygget mig i adstadigt tempo på pisterne. Indtil lørdag middag var alt forløbet godt og kun mit haleben fra siddelandinger i sneen med fart og midt skinneben fra at gå op og ned af pisterne, hvis de var for stejle, sendte signaler til hjernen om overbrug. Men eftermiddagen sluttede med Talabfahrt – altså på board af sted ned af bjerget til dalen i bunden.
Havde jeg på forhånd vist, hvor langt det var, var jeg ikke taget med de andre. Men det klare lys der skinner i bakspejlet kan man altid snusfornuftigt tale om, men ikke gøre så meget ved.
Det var for langt og for smalt for mig efter de tre dage og da vi endelig nåede bunden var hoften på det bagerste ben, som man bruger meget, lidt rigeligt overbelastet.
Mandag i hallen med en forkert bevægelse og så ku jeg dårligt løfte højre ben. Se dét var et slag i ansigtet! Og var det sket for et år siden ville jeg nu sidde i flyet med ondt i hoften og ryggen. Men jeg fik holdt mig i ro efter ultralydsscanning hos Olympia Stützpunkts erfarne sportslæge, og en hel uge tog det plus lidt behandling, så var det faktisk næsten væk igen. Dog med det resultat jeg endnu engang gik glip af Flower Cup i Holland, som jeg i den grad havde set frem til! Jeg havde glædet mig til at prøve nye øvelser af, se de andre fra Danmark og også se de andre konkurrenter.
Jeg ville virkelig gerne med og til det sidste håbede jeg. Holdt mig i ro, fik behandling, spurgte med voltaren og spiste punktligt mine voltaren-piller morgen og aften, men selvom det hurtigt gik fremad, var det også klart, at det lige så hurtigt kunne gå den anden vej ved belastning. Så torsdag tog jeg den helt ekstremt svære beslutning at blive hjemme. Havde helt sikkert tidligere bidt det i mig, trænet og konkurreret med smerter og så stået med skaden efter også. Denne her gang tog jeg pausen. Og det var skræmmende at opleve, hvordan jeg i dagene, hvor jeg anspændt gik og mærkede efter, om jeg mon kunne springe Flower Cup og hele tiden følte tidspresset nærmest time for time både fysisk og psykisk var under pres, men da jeg valgte at blive hjemme og fjernede det mentale åg, så gik bedringen hurtigere og jeg kunne slappe af.
Jeg har aldrig været god til at gøre ting halvt, og at springe på de præmisser jeg stod med der, var netop at gøre et tåbeligt halvt forsøg.
Wauv, jeg lærer hele tiden mig selv bedre at kende, og som atlet såvel som i livet generelt er selverkendelse og det at lytte til kroppens og hjernens signaler altafgørende for sunde valg og succes. Selvom det kortfristet kan se meget modsatrettet ud. Og er ægte ked af endnu engang at misse netop Flower Cup som jeg har oplevet to gange før, men glad for at kunne træne igen med motivation og glæde. Jeg læste engang på Rosie MacLennans (OL-vinder for damer i trampolin 2012) at man skal lære at elske de dårlige træninger – man skal også lære at sætte pris på de små pauser, for de gør, at man kommer 110% igen. Men stadig svært… Tror jeg med den melding taler på vegne af alle atleter!
Og så har min far lovet at vi tager til Flower Cup i 2015 og det burde endelig lykkes J
Så det blev i stedet til en weekend i Bad Kreuznach, som heldigvis blev pakket med planer, så jeg blev lidt distraheret… Og i hele ugen uden trampolin var jeg stadig i hallen for at se de andre, trampe løs i pedalerne på kondicyklen og lave styrkeøvelser for armene.
Så startede den følgende uge med træningslejr, overnattende gæst hos mig, to træninger dagligt, stadig arbejde, møde med resten af det tyske landshold og endelig rigtig træning for eget vedkommende. Stadig mentalt turbulent i ugen, for kunsten efter en pause uanset længde er at starte stille op!
Men udover de mange tanker, bekymringer, frustrationer og overvejelser, så har Marts i den grad igen beriget mig med et hav af oplevelser både sportsligt, menneskeligt og fornøjelsesmæssigt. Udforskning af byen, uforglemmelig skitur, behandling ved Olympia Stützpunkt i Bad Kreuznach med ultralydsscanning og elektroterapi, maaaaaaaange timer på kondicyklen i hallen, udflugt til wildlifepark, hvor man kunne fodre dyrene, diverse hyggelige stunder hos Eisi eller de andre i klubben, masser af mentaltræning, hygge og festlige stunder med de andre når det passer med træningen, overværelse af konkurrence i en VIRKELIG speciel sportsgren: Kunstfahrradfahren (! – tricks på en cykel á la voltegering faktisk???), et Apres Ski Party med kendte tyske Schlager-sangere og halbal-stemning (kulturCHOK nr. …. 1000??), tysk træningslejr, hvor jeg så trænede med det tyske landshold, dermed træning med Michael Kuhn (“Mitch” bundestræner i DE), overnattende gæst i form af en af pigerne fra det tyske landshold, restaurantbesøg med det tyske hold, tennis (der igen bekræftede mit valg af sportgren UDEN bold som værende det rette for mig!), en tur i Bäderhaus med holdet og meget mere! 
Jeg får oplevet virkelig meget og føler at jeg i den grad udvikler mig på mange områder i den her periode! 
Nu boarder jeg om lidt, så jeg må desværre stoppe tale- og tankestrømmen her, men håber der snart kommer plads til at opdatere igen! 
Miss Walmod to Gate 20, please – DK here I come!!!”
Og ja – der kommer snart endnu en update på en uge på dansk jord med masser på programmet samt en god dosis nye tanker og overvejelser 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *