image

Thumbs up for weekenden!

Absolut SKØN weekend!
Kropsmæssigt var der fredag ved at være udtømt, men det sidste blev også skudt af, da fredag startede med (morgenmad med Eisi, Martin og Carina, og så) en tur i hallen. Eller, det er faktisk ikke en helt korrekt beskrivelse; jeg havde slet ikke fattet, at vi skulle i hallen, så da alle hoppede ind i bilerne, havde jeg godt undret mig over, at der ikke blev sagt “ses senere”… Men jeg fik tanket, så den lille dyt kan trille rundt i det tyske, og så kom jeg og smed tasken og skulle lige til at angribe rodet på gulvet i soveværelset og opvasken på køkkenbordet, da Eisi skrev og spurgte, hvor jeg blev af!?!
Jeg var heeeelt blank, jeg havde haft fornemmelsen af at have misset noget, men anede virkelig ikke, hvor jeg burde være i stedet for iført opvaskebørste og viskestykke!
Efter sigende var det blevet sagt dagen før, men der havde jeg min første dag, hvor jeg måtte springe trampolin over. Tre dages dårlig søvn og en virkelig anstrengt dag på arbejde resulterede i en gungrende hovedpine, og jeg brugte i stedet træningstiden på styrke- og coretræning og cykling + core-træning med de andre efter deres trampolin.
Midt i alt dette har mit trætte hoved tydeligvis fuldstændig overhørt meldingen om fredagens morgenfodbold og styrke!
Men jeg fik hurtigt smidt træningstøj i tasken og kastet mig ud af døren mod hallen. De havde ellers været ude og kigge efter mig i troen om, at jeg var kørt galt, ups… Nej nej, jeg var ganske trygt i rengøringsmode hjemme!
Men så var det ellers fuld-hammer-2-mod-2-forbold-match 30-40 minutter og så styrke bagefter.
Hjemme efter dette fik jeg igen påbegyndt og til sidst også afsluttet projekt rengøring, for dernæst at ramme hallen igen om eftermiddagen med endnu en gang fodbold, så trampolin og så kom Gunther forbi med nye vægtløftningsøvelser. Ja, Gunther, vores vægtløftertræner med sin karakteristiske udeblivende mundbevægelse og dialekt, der bestemt er en udlændings-udfordring!
Men det var rigtig fedt at opleve, at vægtløftningen i DK har givet god forståelse af vægtløftning, og jeg røg igennem programmet med anderkendende nik fra træneren (- kropssprog er bedre, så kan jeg også være med 😉 )
Men den samlede mængde af træning for hele ugen havde mildest talt sat sit præg – det gjorde ondt ALLE steder nærmest dagen efter. Eller nok nærmere bare træt i hele kroppen og så ganske tydeligt ømhed i de overbelastede områder: ben fra vægtløftning og fodbold og arme efter ubehageligt mange armbøjninger… Mål med hovedstød er dobbelt op!
Så efter en tur til Anna Dogonadzes 40 års fødselsdag en times kørsel fra Bad Kreuznach efter træning fredag, der gjorde, vi kom sent hjem, stod der TRÆTHED malet i skærmen på mig kl. 7.15 lørdag morgen.

Men hey – Wochenende halløj og velkommen! Den var faktisk ret kærkommen – og har været super.
Morgenmad på Hela med familien Eislöffel og Martin med endnu en tysk specialitet (lørdag er der dagens morgenmad) og det var intet mindre end ristet toast med en tyndskåret kottelet, en skive tomat og dækket med en skive ost. Interesting… Men jeg er heldigvis ikke kræsen men derimod ganske open-minded, så jeg prøver aaaalt 😀 og det var ganske udemærket.
Så cykling i hallen i en time, mens de yngre trampolinspringere trænede, for at komme af med lidt af den ophobede syre og så hjem igen og prøve noget, jeg ikke kan huske, hvornår jeg sidst praktiserede: Jeg smed mig i sofaen og satte en film på! Ren afslapning! Sidst var jeg vist nok syg med halsbetændelse…
Kun afbrudt af, at jeg fik lyst til at arbejde lidt, brugte jeg dermed lørdag på at kværne en film og arbejde – og poledanse lidt 😛 To nye tricks og et blåt mærke i bogen!

Faktisk billede fra første gang var var forbi til mad, der var
det pite-pizza-baguettes, hvor man vælger lige det pålæg,
man har lyst til og så i ovnen.
Denne gang lækker laks med pasta!!!

Om aftenen mødtes jeg med Carina og Max og en af deres venner på baren Moritz til et par øl og dans.
Og søndag kunne jeg sove længe, lave en salat til morgenmad og hoppe i træningstøjet, for så at mødes til en gang hygge-ketcher-baskeri på badmintonbanen sammen med Manuel (Jessicas kæreste). Halvanden times super sjovt badmintonspil og senere blev jeg inviteret hjem til aftensmad hos dem. De bor 10 minutter uden for Bad Kreuznach sammen og har både tre kaniner og en hund.
Og flot stort køkken, som Jessica helt havde tjek på og kreerede lækker aftensmad til os i. Så en gang Mariokart og så fik jeg æren af, at være den første til at sætte mit aftryk på deres nye billede til stuen – her kommer uddybningen:
Et stort lærred + maling og pensler = hver gang folk besøger Jessi og Manu, skal de male noget på billedet!
Og det projekt er hermed indledt af undertegnede 😀
Toll Idee !!!
 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *