IMG_2330

Tilbage til hverdag – med fart på!

Jeg er i gruppen “tæt-på-hovedpine” lige nu efter anden dag på arbejde!
Efter karneval og fest og farver weekenden over (arbejder på at lave et fotoalbum med de sidste super billeder fra Fastnachtperioden!!!!!), der var inklusiv optog i Mainz samt Fastachtsitszung med foreningen mandag, røg jeg lige på og hårdt tirsdag morgen, hvor jeg havde første dag på mit nye arbejde hos medie- og trykkerivirksomheden ODD (www.odd.de) her i Bad Kreuznach.
Det er mildest talt en ENORM virksomhed! 180 ansatte og absolut leveringsdygtige med ALT inden for web, design, medie og trykkeri. Nyeste skrig inden for digitaltryk står i den store hal med trykkeriet, mens der på første sal er store kontorlandskaber domineret af to store skærme ved hver plads og kaffemaskiner. Det er så her jeg sidder to gange om ugen med en meget overophedet øverste etage. 
Jeg arbejder med nye programmer, nye mennesker og på et nyt sprog i skøn kombination, og er nu igang med en omgang “learning-by-doing” med Typo3 websider. 
Jeg er rigtig glad og meget taknemmelig for at have fået job, men nøj, det er svært! Føler mig meget grøn… Det er en super professionel og moderne virksomhed, og det er fantastisk at få muligheden for at lære nyt inden for web, selvom det kræver virkelig meget af udlandsdanskeren her. 
Har også fået en kasse 😀
Træningen er også sat igang igen og går godt. Den megen tekniktræning begynder at vise sig – sejr! – men så bliver udfordringen at overføre det, når jeg ikke bare laver 3 spring, men i stedet 10 spring i øvelse… 
I dag har jeg mest en forestående kamp mod mit trætte hoved samt en mod gevaldig ømme muskler fra gårsdagens vægtløftningsTEKNIKtræning —–> med tysk vægtløftertræner!! Og det så i vaskeægte arketype af en sådan træner! 
Stor, firkantet, tyk mand med lidt hængende øjenlåg, joggingtøj og til min store forvirring meeeeeget kraftig dialekt kombineret med minimal ansigtsmimik og bevægelse af munden, når han talte! 
Men efter to trampolintræninger røg alle ind i styrkerummet bagved og så igennem fem forskellige teknikøveler med 10 gentagelser og 5 sæt af hver. Jeg er ganske træt i stængerne i dag… 
Eisi, Carina, Martin, Sarah,
undertegnede, Jessica, Peter, Kiri og
vægtløftertræneren
Alle fat i vægtene akkompagneret af
glammende rettelser og dask for mere
spænding i kroppen fra
vægtløftertræneren
Men det var lærerigt at se og høre hvordan han satte tæt på nybegyndere igang og jeg lagrede et par gode tips til instruktion også. For mit vedkommende var der ikke nogen rettelser på 4 af 5 øvelser – kun den såkaldte back-squat fik som ventet nogle utålmodige reprimander om, at jeg skulle få knæene længere frem og holde kroppen lodret! Men mine ekstremt stive fodled giver sig ikke selvom jeg virkelig prøver at strække hver dag! Det var nok ikke blevet en vægtløftningskarriere for mig, medmindre jeg var sat tidligt i gang eller havde brugt et halvt år på at molestrere mine ankler mere smidige og forhåbentligt uden de gik i stykker af det.
Men det er også kun supplerende og ud over backsquat har vægtløftning med Peter i DK vist givet godt udbytte :) 
Aftenen i går blev til slut krydret med rigtig ærketysk aftensmad hos Eisi med Leberknödel, kartoffelmos og Sauerkraut!!!! 
Så min integrationsproces med tysk sprog og kultur fortsætter i både gastronomisk og anden sammenhæng hver eneste dag 😉 
Her lige et fedt billede – det er ikke kun Bonbon-land der kan producere slik med “uartige” navne – her kan man få en r** med ører!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *