Spændingsudløsning til DM – burde jeg være glad eller skuffet?

Vinder man sølv eller taber man guld?

I turneringsdiscipliner er svaret enkelt – det føles som at tabe guld, for man taber den kamp, der afgjorde de to første placeringer. I min sport, trampolin, er det ikke helt så enkelt. Der er otte springere i finalen, man starter alle fra ”nul”, som vi siger – de tidligere point er slettet og det er dermed kun finaleøvelsen, der afgør resultatet og kårer dagens vinder.

Der kan alt ske, alles kamp mod alle og den ene øvelse med ti spring udført på under et halvt minut afgør farven på metallet og om man overhovedet får noget med hjem.

 

I weekenden blev Danmarksmesterskaberne i trampolin og tumbling afholdt under flotte forhold i Holstebro. Og for mit vedkommende var det kulminationen på mange ugers spænding, bekymring, forventning, frustration og hårdt arbejde i træningshallen. Mit forrige indlæg (Forventninger – kan de kontrolleres?) var et billede på den kamp jeg havde mentalt op mod DM. Det var svært at håndtere mine egne forventninger og det var derfor vigtigt at komme tilbage til et realistisk billede af mit eget niveau og se det hele i et større perspektiv.

 

Det formåede jeg at gøre til en vis grad. Jeg vidste godt, at det handlede om at overleve den lange dag. Det handlede om at holde mig varm og klar til trods for de mange pauser i dagens konkurrenceprogram. At blive ved at tro på mig selv, selvom opvarmningen i trampolinen gik rigtig dårligt, og jeg ikke kunne få første spring til at fungere (nok lidt nerver inderst inde!).

Og at holde fokus på det, der lå foran mig og ikke resultater, de andres præstation eller andre distraherende faktorer. Det lykkedes rimeligvis.

 

Jeg førte konkurrencen stort, da indledende var færdig. Men tidligere point og føring slettes i finalen, og det er dermed blot rækkefølgen man springer i, der vidner om forkampens udfald. Jeg skulle derfor springe sidst, da jeg lå nummer et efter indledende.
Bløde knæ og skrantende selvtillid

I indspringene til finaleøvelsen mistimede jeg plpudselig afsættet så meget i et indspring at mine knæ smuttede. Det sker af og til i træning og i sjældne tilfælde i konkurrence. Derfor er reglementet lavet, så man skal bruge trampolindugens afsæt, før at et spring tæller – når ens ben bare forsvinder under en er det dermed ikke et spring, men bare… Tja… En ret fjollet måde og blive mentalt sat lidt ud af rytmen?

Det var i hvert fald resultatet for mig. Jeg mistede lidt troen på timingen i den meget bløde trampolin, da jeg anden gang tog indspring og endelig kom af sted i min øvelse.
Det blev lidt ukontroleret og dermed hverken så flot, svært eller højt som planlagt, hvilket kort sagt er de tre parametre vi bliver bedømt på.

Glad eller skuffet? Lige der viste jeg det ikke helt... Jeg har lige sprunget finalen og vundet sølv eller tabt guld?
Glad eller skuffet? Lige der viste jeg det ikke helt… Jeg har lige sprunget finalen og vundet sølv eller tabt guld?

Der var ti spring. Min målsætning og at gennemføre mine øvelser var dermed opnået, og det var den jeg forsøgte at bilde mig selv ind, var den vigtigste.

Der var ti spring – men de var ikke særlig flotte… Og heller ikke flotte nok til at vinde.

 

Jeg blev på ærlig og redelig vis slået, fordi jeg ikke sprang særlig godt og dermed ikke godt nok til at tage pokalen med hjem. Sådan er gamet, sådan er trampolin. Men for silvan hvor var – og er – jeg skuffet.
Jeg ved, at jeg beviste en masse for mig selv; jeg gennemførte, jeg viste, at jeg er ved at nærme mig mit tidligere niveau inden skaden, jeg springer højt igen og jeg førte stort efter indledende. Det er jo super godt, og i bund og grund et KÆMPE skridt i min lange, turbulente vej tilbage til toppen. For kun et år siden var jeg slet ikke i stand til at springe trampolin og nu er jeg tilbage i toppen af dansk trampolin og springer højere end de andre springere.

Det føles bare tomt og hult at have været SÅ tæt på og så ikke kunne stå distancen da det galt…

Det føles som at tabe guld, selvom det var på ærlig og redelig vis, at jeg blev slået.

 

”Så er jeg jo ikke noget”

Jeg havde lyst til at tude lige efter individuel finale. Det var bare ikke rigtig stedet til det. Netop fordi det jo egentlig var flot overhovedet at få medalje med hjem og springe med i toppen af gamet, så følte jeg, at jeg ikke helt kunne tillade mig at vise, hvor ked af det og skuffet jeg var. Jeg holdt det inde bedst muligt, men da jeg om aftenen ringede hjem, kunne jeg få lov at give bare lidt slip på alle de indestængte frustrationer.

Med en kamp for at holde tårer i kort snor og stemmen i kontrol fik jeg forklaret om konkurrenedagen og kom med en ærlig, umiddelbar og helt forkert sætning:

 

Så er jeg jo ikke noget

 

Det sagde jeg ordret. Helt rigtig og HELT forkert. Det var virkelig sådan jeg følte det kortvarigt den aften. Det føltes tomt og tamt og hult efter så meget pres op mod denne konkurrence. Så tæt på og alligevel så langt væk.

Jeg havde inderst inde håbet rigtig, rigtig meget på, at jeg kunne vinde DM. Det ville være en fantastisk milepæl for min lange kamp, og jeg kunne godt have brugt den succes som motivation for at blive ved at kæmpe… Jeg havde vist håbet rigtig meget på det inderst inde.
Nu skal jeg finde den, motivationen, et andet sted, finde den frem indefra. Det er der den bor og den er der selvfølgelig, selvom det var et lille hak i den at være så tæt på og så ikke præstere i finalen.
Det er motivationen der har fået mig så langt. Det er vilje, kampgejst, mental styrke og fighterånd. Og det er jo netop DET jeg er. Jeg er ikke Danmarksmester 2015. Men jeg er Maila, på vej frem efter en mental og fysisk styrkeprøve at dimensioner mod min skade. Jeg er på vej i den rigtige retning, og jeg er defineret af alt muligt indefra. Mine værdier. Mine handlinger. Ikke kun en titel – selvom jeg higer efter den.

Det ville have været en kærkommen streg under, at jeg kan gøre og fuldende det, jeg er i gang med – at komme tilbage. Men jeg kan stadig fuldende og fortsætte. Jeg kan komme tilbage og jeg kan blive endnu bedre end jeg var før. Og jeg gør det.

DM sølv x2

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *