image-5B1-5D

Ud og hjem igen – eller omvendt? Tilbage i hvert fald!

Et sandt Winter Wonderland jeg kom tilbage til, da jeg i går fløj tilbage til Bad Kreuznach. Det regner ikke så meget her generelt (og det begræder jeg sørme ikke!), men derfor heller ikke så meget sne som i Danmark – indtil der lige kom en fin omgang i starten af ugen, der dekorativt hænger på træerne over alt. Så her er flot – og koldt :)

21 kg? Det var vist en ven-
lig dame i Baggage
Drop’en 😛 men fik næsten
det hele med mig herned!

Nogle gange er man bare heldig: en lidt forvirret morgen, der gav en fem-ti minutters forsinkelse i forhold til planen, blev fulgt op af kø på motorvejen med forøgende effekt på forsinkelsen. Og derfor var der stadig tid til check-in, men ikke helt så meget tilbage, da jeg skubbede min kuffert gennem skydedørene til Kastrup Lufthavn tirsdag morgen.
Hen til en self-check-in og så hjertet lidt oppe i halsen, da den elektroniske maskine ellers pænt bad mig henvende mig ved skranken.
Jeg forklarede en dame bag skranken, at jeg bar blevet sendt derhen af self-check-in-maskinen, og svaret var: “Så kommer du ikke ud og flyve i dag”. Okay, danskere er kendte for ironi, men værende lidt presset i situationen resulterede det i vild hjertebanken og svedetur i vinterjakken for mig.
Det var nu kun en joke, og det hele blev bestemt gjort god igen, da flyet til Amsterdam var over-booket og jeg derfor blev tilbudt at kunne flyve direkte og ville få en voucher som tak for ulejligheden. For mig var der kun fordele, så en dejlig udgang på den lidt stressede morgen og en smertefri og kun en smule forsinket flyvetur, hvor jeg stadig ankom halvanden time inden min først planlagte rejse. 
Og jeg fik min kuffert med ekstra vintertøj med 😀

Hilsner fra holdet, mens jeg var i DK! 😀

Det har været hårdt, men tiltrængt at komme hjem og mentalt bearbejde det tab og den tomhed, der fulgte og har været gemt væk for mig mentalt. Jeg nåede at se mange skønne mennesker, og det var faktisk lidt svært for anden gang at skulle sige “farvel”, for det var oven på en weekend med en mental rutsjetur, der havde tappet en del energi.
Men de er så søde hernede, og jeg blev underholdt af skøre videoer fra Eisi, mens jeg var i DK, og Martin kom og hentede mig i lufthavnen.

Martin under kærlig udstræksbehandling
– absolut ikke østrigerens favorit! Eisi er
nødt til at stå på måtten for at kunne strække
på SÅ lange (og lidt stive) stænger! 

Så nu jeg er her, er det selvfølgelig dejligt. Jeg er lidt træt, men det er vel normalt? Her er det tilbage til fodboldsopvarmning, tekniktræning og forskellig anden træning ved siden af – en meget sød ung dame var forbi i går, men med et ikke særlig sødt fysisk træningsprogram til os. Wechselsprunge? Gange aaaaalt for mange? Av! Og det er jo både hele låret og ballen og læggene…
Jeg har det igen, som om jeg ikke rigtig dur til noget i benene, men i det mindste er det denne gang os alle, og det viste sig, at jeg har meget øvelse i at træne med særdeles forhøjet laktatindhold i benmusklerne!? Jeg tror det er takket være vores kære fysiske træner på landsholdet og min meget dårlige evne til at transportere affaldsstoffer væk, der gennem de sidste tre års vægtløftningstræning har hærdet mig, så jeg står det ganske okay igennem i forhold til de to andre her til morgen. Så ved jeg så ikke, om det bare var dem der var morgentrætte, eller det ligger og lurer for dobbelt styrke senere for mig?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *