foto-21

Når glansbilledet krakelerer

En efterårsdag i træningshallen i Idrættens Hus i Brøndby, hvor det danske landshold i trampolin har deres træninger, ryger jeg for tredje gang ud i siden og må afbryde øvelsen. Små røgskyer at stå ud af ørene på mig. Hvorfor filan vælter jeg sådan rundt i min øvelse?
Til en af ugens to (til tre nogengange! Ja, jeg har haft tre trampolintræninger på en uge for første gang siden jeg kom til skade!) træninger, er der bare ikke noget, der fungerer…
Min nuværende træningsmængde gør, at denne irriterende træning ikke varer så lang tid, hvilket lige i dag faktisk er okay. Da jeg er færdig, får denne fornemmelse mig til at stoppe op og sætte tingene lidt i perspektiv – og dér faldt glansbilledet lige så stille fra hinanden og efterlod en spændende lektie, som alle kan lære noget af:
Fortiden idealiseres ofte i en kriseperiode, hvor man har været væk fra dét, man holder af og vil tilbage til.
I lang tid har det altoverskyggende mål været at komme til at springe trampolin igen. At komme af med smerterne og at kunne gå og springe igen. Jeg kan gå, jeg kan springe mere, og jeg kan tydeligvis glemme! Glemme de svære dage, de trætte øjeblikke i træningen, ondt i ryggen, dage hvor timingen er dårlig, så man vælter rundt, og alle de andre småting, der hænger sammen med en elitekarriere i min sport. De er der og skal være der. Det er dem, man bliver stærk af at kæmpe sig igennem, og de giver de gode træninger og flyvende dage mening og perspektiv.
Det er derfor lidt en udfordring at få en lektie om, hvordan virkeligheden var – og stadig er!
Jeg husker det faktisk også som om, at de øvelser jeg lavede inden skaden, var bedre, end de måske var gennemsnitligt. Det skal forstås på den måde, at jeg husker de bedste øvelser og de gode træninger, men glemmer lidt, hvordan hverdagen så ud.
Det har krævet lidt opmærksomhed at kunne skrive dette. Jeg har været nødt til at indse, hvordan min idealiserede opfattelse havde sneget sig ind i min opfattelse af mig selv og min kunnen, og derefter genfinde et mere nuanceret og realistisk billede.

Glemt de små fejl
Jeg lavede også fejl før i tiden. Selvom jeg her i opstartsperioden havde glemt den detalje, så fulgte de dårlige vaner med – især når man er ude af form! Et år uden trampolin og meget begrænset træning i tre måneder har ikke bragt trampolinformen tilbage, for jeg kan ikke træne højt nok, tit nok og længe nok til at få rutine nok.
Det var derfor første kollision med glansbilledet, at finde ud af, at jeg lavede fejl i springene.
Uh, dragt er også en del af
konkurrenceshowet i trampolin – længe siden
jeg har haft sådan en på!
I trampolin bedømmes højde, stil og sværhed (antal saltoer og skruer i øvelsens ti forskellige spring), men især stilen er vigtig, da karakteren tæller tre gange. Jeg huskede mig selv, som jeg sprang på toppen i foråret sidste år – og det var pludselig ikke helt det niveau, jeg kunne hamle op med i 2014, 15 måneder efter uheldet!
Det er både billedet af mig selv og billedet af træning, der har været under luppen de sidste par uger. I optakten til Nordiske Mesterskaber, NM, i Finland denne weekend (d. 18. oktober), har jeg netop været nødt til at analysere lidt på mig selv og mine forventninger.
Selvbilledet er mere realistisk og tilsvarer (næsten) mit faktiske niveau nu. Jeg kan stadig have dage, hvor jeg fyldes af frustrationer og følelsen af utilstrækkelighed, ”for jeg kan jo meget mere end det”. Men netop den tanke er kilden til problemet. Den knytter sig til fortiden, til glansbilledet og til et uholdbart ideal.
I stedet skal jeg lære, at se alt i forhold til, hvad jeg kan nu. Dermed er der plads til at glæde sig over fremgangen, over forbedringer i spring, højde og træningsmængde og at kunne se fremad i stedet for tilbage.
Der er kun en vej – og det er fremad! Det er det vigtigste at finde sig selv og sit niveau, så man kan arbejde ud fra en realitet og ikke en idealiseret og urealistisk opfattelse. Det er løsningen på mange frustrationer i forskellige sammenhænge!

– Hep hey forresten, NM bliver første konkurrence jeg deltager i siden 16. Maj 2013 :) slow progress!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *