Alle indlæg af Maila Walmod

6-dages-status!

6 dage? Det er jo ikke engang en uge!
– flot Sherlock…
Jeg er også lidt træt i hovedet for “kun” seks dage, men det til gengæld seks dage med knald på både fysisk og psykisk.

Nye øvelser på bold har blandt andet
medvirket til ømhed :)

Min krop føles lidt som om ømheden er kronisk og godt fordelt alle steder. Det gode ved det er, at man glemmer det lidt, når det bare er blevet en slags konstant….;)
Det er helt klart fordi, alt er nyt! Når jeg tænker over det, så er belastningen i træning i DK højere i trampolinen, fordi det er svære øvelsessekvenser, men her bruges tiden til gengæld fuldt ud. Træningen er 17.30-20 så man er igang i det tidsrum. Er du så kaput, så du ikke kan springe længere, så er det op på cyklen eller ind i styrkerummet eller med til fælles styrketræning når alle er færdige i trampolinerne.
Og derudover er det bare teknik, teknik, teknik og så lidt teknik til undertegnede. Det er så fedt!
Dét var faktisk en ganske ærlig melding? – jeg synes det er en super træningsstil Eisi har; det næstbedste er ikke godt nok.
Så jeg har udsigt til et par uger mere med ren tekniktræning og så er grundlaget til den kommende konkurrencesæson lagt!

Video på projektor – og så lige en gul linje
til at indikerer, at V baglænder IKKE er mit
favoritspring – men den er blevet bedre! 😀


Hallen er jo et lidt trampolinmekka, der for en trampolin/træningsnørd som mig dermed er rent heaven. Og en fuldtidsansat træner, der er super engageret, nytænkende og træningsvillig, så tingene bliver tilrettelagt efter de forskellige springeres behov. Så er der to gange om ugen to fysioterapeuter forbi også, og så har klubben et sponsorat med en mineralvandsproducent – så water for free.
Jeg er hoppet med på Carinas morgentræninger to gange om ugen (mandag og onsdag), og den første var onsdag, hvor jeg også blev præsenteret for deres super fede videosystem – på projektor!?
“Nå okay små slag” kunne man som jantelovsdansker måske tænke, men ikke her – det er skis’me smart :) – jeg kan stå i trampolinen og se hvordan mit forrige spring var!
Ikke nok med at jeg skal koncentrere mig en del for at få ændret teknik, jeg har gentaget sådan plus minus… MINIMUM en milliard gange, så foregår alt på tysk. Så jeg skal også lige have et sprog forbi pandelappen, der ellers har travlt med at prøve at udføre, de ting, der bliver rettet. Eller genauer gesagt: ALLE de ting der bliver rettet. For det er også helt strakte fødder i indspring, samlede fingre (ja, min strittende tommelfinger er ved at lade livet), bestemt armtræk, position i luften und so weider…
Det føles som om jeg skal tænke på alle dele af min krop! Det er meget for en lille, ret hårdt prøvet frontalcortex…

Lidt hjælp til min lånte WASSERBETT 

Der har også været rigeligt at se til i løbet af dagene. Masser af praktiske ting og sager – nogle lettere end andre. Projekt: “Staubsaugerbeutel” trak ud over tre dage, fordi det er en mystisk model støvsuger jeg har overtaget fra Martin, og projekt: “printerpatron” blev forsinket af en uviddende Expert-medarbejder, der ikke kunne sit arbejde og solgte mig en billigere sag, der så som lille bonus til gengæld ikke passede… Dét var derimod overhældt med flydende ironi! Jeg har fået mere vand i vandsengen så jeg ikke er midt på Atlanterhavet i stormvejr hver gang jeg vender mig og jeg har lånt en sofa af Jessica og helt selv købt sofatæppe til i noget så dansk som Dänisches Betteslager – det føltes helt familiært!
Apropos familiært, så fik jeg min første post! Nu bor jeg her rigtigt, og min søde onkel har sendt brev og lidt hygge-læsning på dansk – dejligt! Så skal jeg ikke anstrenge mig ekstremt for at fatte bare en smule! Adressen er: Steinweg 7a, 55545 Bad Kreuznach og det næste halve år er post ganske kærkommen – det er nu engang hyggeligt med gammeldags snailmail :)
Jeg vil lægge mig til at sove her i vandsengen på anden sal på Steinweg. I morgen er jeg kostet ud og løbe – det bliver herligt de næste par dage når jeg kommer hjem og stiller bilen i kælderen og så har tre etagers trapper? Og ikke intervalløb som jeg plejer, men jogging… Jeg udføre selvfølgelig glad og fro trænerens bud, men lige nu er det ikke synderligt tiltalende… 😉 Godnat herfra!

Første træning – tjek !

Jeg orker ikke helt at lave mad, men jeg er sulten… Rugbrød! Det kan jeg lige overskue 😀 – og så noget salat og lidt grønt, som jeg heldigvis købte tidligere.
Jeg orker heller ikke helt et bad – men det er tiltrængt!
Klokken er halv ni, og jeg er hjemme fra den første træning – super fedt! Men anderledes, og det kan jeg med SIKKERHED mærke i morgen. Jeg er allerede lidt øm i haserne og at bo på anden sal giver mig mulighed for at tjekke, om jeg har brugt benene til træning, når jeg kommer hjem tydeligvis.
Vi startede med fodbold: Jessica, Sarah og mig mod træneren Eisi og Martin – det viste sig som ganske fair hold. Der var bare den detalje at når modstanderne scorede, så skulle man lave først 20, så 19, så 18 und so wieder… Mine arme virker ikke! Men det var virkelig sjovt :)
Det gav grundig sved på panden, så lidt udstræk og i så i trampen. Jeg fulgte trop i alt det som Eisi dikterede: 20 ophop med arme oppe, så med halv skrue på hver femte hop, med hel skrue, det samme med arme nede, sidde hel skrue side, mave hel skrue mave, 3/4 forlænder – ryg – “babyfliffis” på tysk eller baraniballout, og andre mærkelige ting 😛 sjovt men faktisk ikke særlig lang træning.
Det gav tid til overs til conditioning – alt muligt især med pilatesbold! Sjovt, hårdt og helt klart medvirkende til min forventedeømhed i morgen.
I Bad Kreuznach træner man hele tiden ud, så er man før færdig så cykler man, strækker ud eller er i styrkerummet – i dag var vi alle færdige tidligt, så resten af tiden gik med lidt mere fodbold… Thank God UDEN armbøjninger 😉 Gad vide, om jeg kan løfte armene i morgen??? Og selv komme ud af vandsengen???

Orv, og så har jeg fundet ud af at jeg kan nå køre-op-og-ned-funktion fra bilen !!!! – Det er smart :)

Parkering?!?!

Som Jessica også sagde: “The parking system is crazy!”, da hun dagen efter jeg var ankommet kom forbi med bøjler – og det i en Dänisches Bettenlager pose 😛

Men det er fandme lidt ud over det sædvanelige i en almindelig boligblok:
Hvor fanden er min bil? Det var noget med den her nøgle….
AHA ! – noget med danske nummerplader … Min lille sorte radiobil <3


En lille smuttur til Bad Kreuznach…

Det her er skrevet første aften på ryggen i vandseng. Jeg havde ikke tid til at finde ud af at kreere en blog der, så skrev det og gemte det til jeg fik oprettet en. Her er den så! Og jeg håber det vil give i lille indblik i alt det finurlige der kommer til at ske her i Bad Kreuznach…
Tyske hilsner fra den halvårlige udlandsdansker :)

Jeg har aldrig kastet mig ud i fænomenet blogging… Men når man lige pludselig er væk fra alt og alle – sådan ca. små 900 km sydpå i forhold til det tidligere kollegiuværelse på Vestegnen – så gør to ting sig gældende, der i den grad er pro-blogging: man oplever en hulens masse, der vil give en uhyrlig telefonregning, hvis det skal formidles over mobil, og så melder der sig et hav af tanker i den forbindelse, der igennem denne blog bliver tænkt, bearbejdet, afvejet, kommanderet fra hjernen ned i fingrene for så til sidst at stå sort på hvidt i cyberspace.

Efter to gange udskydelse er det endelig sket: jeg er nu i Tyskland og det med total vat-hjerne, ømt haleben efter 11 timers køretur samt en lille, indre sitren af spænding! For wauv, hvor er her ”fedt” for at bruge den vending, der slynges ud i dagligdagen men ser lidt fjollet ud på skrift. 
Det har over et halvt år været planlagt til januar, men pludselig gik det stærkt! Det er altid sådan når man godt kunne bruger 26-timers døgn, så sætter uret i stedet farten op. 
“Men det er jo først efter nytår”, lød den længe i mit indre – men pludselig var det jo sådan set nytårsaften? 
De sidste dage var så hektiske, jeg faktisk har svært ved at finde hoved og hale i det hele. Jeg fik hjælp af søde veninder til at få starten pakningen (d. 2.!) og tja, jeg nåede da det meste?
Så langt om længe fredag morgen – efter mekanikerbesøg, for der skulle lige komme en reservedel til bilen hjem -.-‘ – satte to biler fyldt til randen med indmaden af mit kollegieværelse af sted. Dette inkluderede min lille Aygo med 1,0 motor, hvor man skal lede langt efter, hvad der minder om fartforøgelse og vist slet ikke skal sætte snuden op efter at mærke noget træk, selvom klampen er i bund.
Da vi nåede Hamborg havde jeg fornemmelsen af, at ”nårh vissevasse, det er da slet ikke så slemt, og vi har da kørt langt”. Det var i princippet også rigtigt, vi havde da kørt rimelig langt? Men alt er relativt, og der var så et ret så langt stykke fra Hamborg til Frankfurt og til sidst til Bad Kreuznach!
Skiftevis med tysk radio og ”Tid til tysk”-sprogkursus gennem højtalerne i min kleine Auto gik de første 7-8 timer ganske okay. Men derfra ramte vi “Kassel Hills” i mørke, og det er et yderst kuperet terræn! Så man suser det ene øjeblik ned af bakke og må hellere lige holde lidt igen, hvorefter man det næste nærmest går i stå og er nød til at smide bilen i tredje gear, for at den kan trække sig møgsommeligt op af den efterfølgende stigning. Og i mørke er det svært at fornemme, så det kræver lidt koncentration! Det var ikke just, hvad der var synderligt overskud af lige på det tidspunkt, men det gik da…
Så forbi “Frankfurt Skyline” (det er jo bare en lille by i forhold til andre tyske storbyer, men man blev som dansker stadig bjergtaget af de mange lys fra byen og højhusene og tårnene i midtbyen) og så det sidste forvirrende stykke, hvor vi skulle finde lille Bad Kreuznach, der i størrelse minder lidt om Roskilde, men huser en tidligere olympisk mester i trampolin og et regerende verdensmesterpar i synkron.
Der går en flod igennem byen og min lejlighed er lige på den anden side af den i forhold til midtbyen. Da vi fandt det overraskende hurtigt (min far er og bliver en omvandrende GPS) og fik fat i Martin, som jeg lejer lejligheden af, stod jeg med minde forældre i mørket og ventede. Det føltes så surrealistisk. Min hjerne var af flødeskumskonsistens, og faktisk føltes det også lidt som om, mine knæ også havde adopteret flødeskum eller andet lignende wooply indvendig… Den lange køretur havde slået næsten al tankevirksomhed godt og grundigt ned og gjort musklerne stive og leddene gummiagtige.
Martin kom drønende fra Sarahs og sin lejlighed, der viste sig kun at være et minut væk i bil – praktisk!!!
Og wauuuuv, for en lejlighed, jeg rykkede ind i!? Jeg har det sidste halve år boet på kollegium i Brøndby, og selvom værelserne faktisk er større end på nogle kollegier og prisen lavere, så er der altså ikke synderlig god plads! Det er der til gengæld her – over 55 km2 og lyst og lækkert med soveværelse, bad, køkken, gang, rimelig stor og noget tom stue og altan 😀 Jeg ser mig selv på altanen med en kop the og lidt arbejde til foråret? Til den tid taler jeg også tysk og er i konkurrenceform og det hele!
Alle ting båret op – lige lidt
uoverskueligt først …
Vi fik Martin til at vise os en sted at spise nede i byen, og efter et super hyggeligt og ret tysk måltid skulle alle mine ting ind fra bilerne.
Der er blevet bevaret meget gammel bydel, så bare det lille stykke, vi så, emmede af middelalderlig charme, og bindingsværkhusene stod tæt med barer og restauranter på begge sider. Martin sagde også hurtigt, at der var god mulighed for at hygge sig i weekenden – pubcrawl var faktisk piece of cake! Hmm, måske tager de mig med en aften inden stævnesæsonen sætter ind? Om ikke andet et super hyggeligt sneakpeak på midtbyen og god mad vi fik, og så alle kasser ind. Det er et stort flytterod nu, men der kommer orden på det heeeeele i morgen!
Nu ligger jeg i min seng helt skrå efter dagen – hvem skulle tro immobilitet i en bil var så hårdt??? Jeg er vant til at et nyt styrkeprogram eller lignende kan få mig ned, men 11 stive timer i en bil er sgu hård kost… Og så er det en vandseng?!? Wasserbett … Ohoj for en bølgegang hver gang man vender sig… Det skal nok blive spændende at vænne sig til!!