Tag-arkiv: frustration

Kom fri af tankernes kontrol!

Tankernes kraft skal ikke undervurderes. Det er både for en atlet og for alle andre en daglig faktor, der kan påvirke i forskellige retninger. De er der altid, tankerne. Og de kan både løfte dig, give vinger og hjælpe dig op mod dine mål og drømme. Modsat kan de tynge og hive dig ned i en sump af negativitet og frustration, hvis de får frit spil, og du lader dig vikle ind i dem…
I sidste uge lå jeg syg på sofaen, og det toppede en lidt frustrerende periode, hvor efterårets blæst og mørke både berøver mig lys og samtidig giver flere smerter. Satans kulde på de her breddegrader! Og så har det endda været en mild november indtil nu…
Med en dårlig fod og en edder irriterende golfalbue har det været lidt op af bakke med træningen, der blev helt umulig med en maveinfluenza! Derfor på langs på sofa – nogle gange med hovedet ud over kanten over en spand…. Men så kom der skriblerier her på min blog :)
Den mentale hvirvelstrøm
Livskriser kommer i mange afskygninger, og uanset hvordan ansigtet er på lige dén udfordring, du står med, så kan du sikkert genkende de mange tanker, der fylder hovedet. For mit eget vedkommende handler det fortsat om min kamp for at komme tilbage som eliteatlet  i min sport, trampolin, efter at have lavet en voldsom vævs-, ledbånds, og knogleskade i hele mellemfoden sidste sommer.
Nogle af de mentale udfordringer, jeg havde sidste år, står jeg igen med, og her er opgaven den samme:
”Skil dig fra dine tanker. De er der, erkend dem og acceptér dem, men lad dig ikke blive hvirvlet ind i dem. Du er stadig den samme. Du er ikke dine tanker.”
Det er en øvelse, der er rigtig, rigtig svær. Tankerne har magt. De fylder, og de river dig med ned af både tvivlens mørke vej eller ned i frustrationens og håbløshedens mørke. For nogle gange er det bare godt og grundigt træls!
Udfordringerne, du står med, når det hele virker svært, kan vokse sig uoverskuelige, og lige netop dér, er det opgaven at skille tingene ad.
For selvom jeg i efterårskulden kan forbande netop den ene dag på en træningslejr i Århus sidste sommer meget, meget langt væk og være led og ked af at have ondt og være meget begrænset fysisk, så er det nu engang min situation. Mine tanker flyver de her dage, og nogle gange flyver de også direkte ned i hvirvelstrømmen af frustration og ærgrelse – men det ændrer jo ikke ved, hvem jeg er. Det ændre ikke mine værdier eller mål. Jeg er Maila, 23 år, kommet til skade, tidligere Danmarks- og nordisk mester og den pige i Danmark, der har sprunget sværest og stadig holder Danmarksrekorden. Uanset, hvad mine tanker kan bringe af tvivl og frustration, så skal jeg hive mig selv i nakken, for at huske, at det bare er tanker. Og de kan ikke ændre på mig og mine værdier og mål! Hvis jeg altså husker, at skille tingene ad. 
Det jeg her så let beskriver i ord, er på ingen måde nemt! Slet ikke.. og det har taget mig mange samtaler med især min sportsspykologiske konsulent, med mine nærmeste og med mig selv, at begynde at blive bevidst om disse processer.
Med øvelse og bevidsthed omkring det, kan du blive bedre til at tage et par objektive briller på og dermed træde ud af den frådende malstrøm.
Når det i ny og næ lykkes for mig, denne opgave, så kan jeg også huske, at jeg er en fighter, der fortsætter med at kæmpe.  Lige nu kæmper jeg med tankerne, og derudover kæmper jeg videre i hallen og dagligdagen efter mine værdier og mine mål.
Projekt ‘Springcleaning’ på øverste etage!
Kort efter jeg kom til skade, var jeg så heldig, at kunne starte et forløb op med en af Team Danmarks sportpsykologiske konsulenter. Her over 16 måneder efter, er det en af de bedste beslutninger, jeg har taget.
Det kan være meget grænseoverskridende at åbne op over for andre. Både omkring ting i sporten, men også andre aspekter af ens lille sfære. Især de personlige aspekter, der er under huden – og måske noget, der umiddelbart helst ville beholdes der, ubemærket…
Min erfaring er, at det kræver mere energi og flere kræfter at tage sådan noget op. Det kan decideret virke som om, det forværrer tingene, at sidde med en ven, coach eller sportspsykolog og åbne for ens egen lille pandoras æske af fortiede tanker og følelser.
Det føles faktisk præcis som at rydde op, når der er for lidt plads til tingene…
Når man kigger på et værelse, hvor rodet er blevet flyttet rundt i lang tid, fordi det er en ENDNU større opgave at sortere i skabe og skuffer for at skabe plads til det hele.
At åbne lågerne, og begynde at vurdere og revurdere det hele, vil give dobbelt så meget rod til at starte med, end det der lå før. Og først når indholdet har været endevendt og set dagens lys, er sorteret og også vurderet, er der skabt frirum til at det hele kan lægges rigtig på plads. Men processen undervejs er udfordrende. Der kan være ting, der var gemt væk med en grund. Ting, der er svære at tage stilling til . Måske ting, man er tvunget til at smide ud, selvom det er svært. Og alle disse beslutninger skal foretages, mens hele værelset flyder over af rod og virker fuldstændig uoverkommeligt at komme igennem.
Holdt op i mod de små bunker rod, der før blev flyttet rundt, kan det midt i sorteringens kaos virke som en virkelig dårlig idé, man har gang i! Er der ikke tid og overskud, så kan det syne som ren harakiri, mens knivsbladet i maven oven i købet lige drejes lidt rundt.
Men det er den kortsigtede version af synspunkt på sagen.
For når udfordringen er overstået, når tingene har fået deres rette plads, og man glad kommer ind på et ryddet værelse og fremover nemt kan fjerne småtingene til deres nye hjem.
Billede fra min ferie i Tyrkiet.
Der var tid til at mærke efter og
få tænkt tanker i ro og fred..
Når først der er gjort plads på overetagen,
er man igen klar til at opleve, nyde og
omfavne omverden og nye udfordringer!
Sådan er det også lidt med det mentale… At åbne sig og tage fat i problemerne kan nogle gange føles helt og aldeles umuligt, for ”hvis jeg begynder at åbne og finde de tanker og følelser frem, så falder hele min skrøbelige sfære sammen om ørene på mig!”
Det er rigtig, at det kan føles sådan, ligesom bjerget af rod kan virke uendelig stort. Men tør du, så er bearbejdningen af tankerne og den efterfølgende bevidsthed, forståelse og erkendelse alle de mentale strabadser værd!
Når der er ryddet op på øverste etage, så står tingene også i et klarere lys. Det er ikke helt så sammenfiltret, og den mentale malstrøm forsvinder med sit sugende greb, og i stedet risler tankerne forbi i et mere overskueligt tempo.
Accepten er svær, for det gør både lidt ondt at se sine egne problemer i et nøgternt lys, og især at tage hul på dem, så hele verden vælter midlertidigt, virker ikke altid så tiltalende!

Det er det, der ofte skal til. Det, der kan lære os at skille os fra vores tanker, så de kan bearbejdes i stedet for at kontrollere os. Det giver kontrollen tilbage i egne hænder, og det er vigtigt at føle dette, for at tro på projekt mental oprydning. Og på at komme igennem uanset, hvad du står med af udfordringer.