DM, Dansk besøg og fødselsdag – del 1!!!

Det er vidst hovedoverskrifterne for begivenheder for perioden siden sidste indlæg, men der burde også stå tekniktræning og sightseeing, hvis jeg i fem ord skulle beskrive de sidste par uger.
Det næste er skrevet fredag 14. juni, men da jeg ikke havde net før nu, så kommer det altså endelig i dag!
Jeg har skriblet så meget, at det fortjener to indlæg. Her er del 1, og del 2 er dermed klar, men skal lig have de rigtige billeder. Her er lidt fra de sidste uger med træning 🙂
”Schatzi, schenk mir ein Foto…” tralala..  Schlager-hittet hamrer løs fra bussens anlæg, og jeg kan naturligvis nynne med efter fem måneder i Tyskland inklusiv Fastnacht og skitur!
En alt mellem 3 og 5 timers køretur (afhængig af kø) mod konkurrencen Schwaben Pokal, der afholdes et eller andet sted a la Stuttgart-und-ein-Stückchen-weiter, har endelig givet mulighed for at tappe løs på tastaturet og få lidt af alt det, der fylder i mit hoved, ned på skrift. Hvis det havde været for bare 5-7 år siden havde jeg nok haft skrivekrampe i højre arm, når vi endelig nærmede os destinationen. Men som et barn af den teknologiske tidsalder sidder jeg bekvemt i bussen med min alt for varme computer i skødet, en tysk telefon i lommen og en dansk, hvor en playliste kører igennem høretelefonerne ved siden af på sædet.
Jeg er i denne omgang kun tilskuer, så får hele tre (!) dage uden trampolin. Da Peter ikke kan være med alligevel, har jeg fået lov at tage med, og glæder mig til konkurrencen, som er tyskernes sidste World Games synkron-kvali og nr. 2 af fire VM-kvalifikationskonkurrencer.
Sidste indlæg handlede i den grad om refleksion og selverkendelse. Hvad reagerer jeg på og hvorfor? Hvad gør jeg herfra og hvad kan jeg bruge fremover. Spændende at analysere lidt på sig selv i ny og næ, selvom selverkendelse er en ret ubarmhjertig disciplin.
Ugerne op til DM var som jeg skrev sidst ikke just flyvende, så lidt refleksion var i hvert fald med til at få rettet op på det lidt krakkede selvværd jeg slæbte ru

ndt på. Jeg fik accepteret at jeg var i gang med en proces og at jeg skulle glæde mig over alt det jeg have lært, oplevet og trænet og så se det langsigtede mål med det hele. DM var kun en lille sten på vejen mod bedre trampolinkundskaber, og derfor skulle jeg ikke tænkte så resultatorienteret, men derimod bruge det til at køre mine ting, jeg havde trænet med triff og hele møllen. At gå ned i vanskelighed ville ikke bringe mig frem. Alt dette fik sænket min 220-panik-puls og i Danmark hade jeg så et par dage med familie, venner og danske træningskammerater til at opbygge selvtillid.

Lørdag d. 25. Maj trillede bilen så til Odense og med en helt anden ro kørte jeg mine ting og vandt mit DM. Total lettelse. At jeg også fik endnu en VM-kvalifikation i hus i indledende konkurrence gjorde det endnu bedre,
Jeg har stadig noget at arbejde med hvad angår pres og favorit-forventningerne (især mine egne!), så jeg i fremtiden ikke ender som mentalt udkørt og frustreret udøver, bare fordi jeg i optakten pludselig vil være perfekt og dermed ikke ser, at det er okay.
Alle sportspsykologernes prædikener om fokus på processen og ikke på resultatet, fik jeg godt og grundigt bevidst er ganske fornuftigt, da jeg havde arbejdet lidt med det mentale og møbleret om på prioriteringslisten personligt. Så med fokus på, at jeg bliver bedre af at springe mine svære øvelser og krydret med en fed fornemmelse af selvtillidsfuld ”jeg vil vise, hvad jeg kan” på vej hen til trampolinen, har jeg fået mere end en medalje og pokalen med hjem fra en lang konkurrencedag i det fynske.
Da jeg kom tilbage til det tyske, ville jeg intet mindre end træne ALT. Jeg skulle blive bedre til det hele og ville lave øvelser og sekvenser og rekorddele og enkeltspring og tekniktræning og…. Og så kiggede Eisi på mig og sagde, at jeg jo kun kunne træne så længe jeg forblev ”gesundt”. Uden skader. Og fulgte dermed op ved at sige, at jeg jo ikke blev bedre af at træne de samme fejl. Jeg stod lidt desillusioneret og kiggede på ham, for jeg skulle jo netop træne DET HELE nu. Men jeg blev i stedet sat til let tekniktræning hele ugen og morgentræningerne faldt fra.
Jeg var først ret utilfreds. Så mærkede jeg til gengæld at knæbindet blev unødvendigt, og selvom min for-nyligt-forstuvede fod fra Frivolten Cup i Sverige i ny og næ sætter sig forkert, så mærker jeg den næsten ikke i hverdagen mere – også selvom jeg har genoptaget fuld hammer fodbold til opvarmningen hver aften, har mine to morgentræninger og har sat gang i lidt sprint- og styrketræning igen.
Jeg røg mentalt lidt ned i gear og mistede lidt af den 24/7-træningsiver, som jeg havde lige da jeg kom hjem. Men nu er lysten vendt tilbage, og selvom jeg kommer til at skulle arbejde, for at overføre, det jeg har lært i enkeltspring, til mine øvelser, så er jeg i bedre form og mere skadesfri nu.
Måske er det der med periodisering af træningen i ny og næ okay? Det er jo spændende at se, hvordan der bestemt er fordele og ulemper ved både, den måde tingene blev gjort på i Danmark, og hvordan det håndteres her i Deutschland. God teknik i enkeltspring er fx ikke ensbetydende med at alt kører på skinner i øvelserne. At have god teknik gør heller ikke at man er mere stabil. Det gør mange gentagelser, men træner man mange hele øvelser, er der ofte lavere kvalitet i de enkelte spring. Det er lidt fornemmelsen af to modsætninger i træningsfilosofi, og måske er det en gylden middelvej, der er vejen frem?
Der lyttes, læres og arkiveres idéer og tanker omkring trampolin hver dag. Jeg prøver at finde min vej, finde ud af hvordan lige præcis jeg bliver bedst mulig hver dag.
Det er ret frustrerende, at lave gamle fejl, når jeg synes, jeg har lært det nye. Og vil gerne have mere kvalitet i hver tur på trampolinen, så jeg ikke skal bruge forsøg på at udføre det, der var tiltænkt. Men når ALLE spring er med nye bevægelser, rettelser og delvis helt ny teknik, så er det noget anstrengt i ny og næ. Men der arbejdes på det J
Og det kommer jo i bund og grund netop ned til dette: mange gentagelser – men med kvalitet!
Meget interessant, så er jeg ikke længere den eneste midlertidige gæst i Bad Kreuznach til trampolintræning. Vi har fået selskab af hvidrusseren Tatsiana, og det er helt vildt motiverende, at se hendes grundteknik! Hun bliver de næste fire måneder, så håber jeg kan kopiere lidt fra hende! 
Fortsættelse med MANGE billeder følger 😀

VM-kvali, Deutsche Turnfest og post-reflektioner !

Der er dømt Friends på tysk – og jeg griner ikke bare med fordi der er det der amerikanske gruppelatter lagt ind over som lydspor – men fordi jeg også forstår joken på tysk!! Det eneste problem ved at begå sig ganske udemærket på det tyske sprog her ca. 900 km sydpå i forhold til fødebyen er, at de er begyndt at snakke dialekt! Tricket med at trække ord sammen, kan de også her… Men det går efterhånden også 🙂 
Min midlertidige hjemby By Night.
Bare et flot billede af Brückenhäuse
ved floden i Bad Kreuznach.
Flot, ikke ??
Sjovt billede fra Turnfesten, hvor vej-
ret ikke holdt hele vejen – her er alle
på vej mod stationen efter Galla-
showet: Walk of Regenschirme!!
Der er gået meget længe uden et ord her på siden, og endelig har jeg tid og især lyst til at dele nogle tanker og oplevelser fra Bad Kreuznach. Det har været den sværeste periode jeg længe har prøvet, og har ikke haft lyst til at dvæle for meget ved, at det overhovedet, på ingen måde og i hvert fald slet ikke kørte med humøret. 
Tief einatmen… und aaauuuuusatmen! Det tog mig lang tid at finde grunden til problemet, men efterhånden har jeg fået reflekteret længe over, hvad jeg har reageret på og lokaliseret en lille ulempe ved mit ellers spændende ophold her. 
Efter nogle uger, hvor jeg mildest talt havde rutschebanehumør med kulmination ved Deutsche Turnfest hang jeg mental helt i laser. Jeg havde ved Frivolten Cup kikset i finalen og mandag ved Deutsche Turnfest var jeg klar til at køre mine ting … – og kiksede igen… Jeg kørte heller ikke mine ting til Scandinavian Open, og pludselig havde jeg for første gang i karrieren kikset tre konkurrencer, selvom jeg til Frivolten Cup havde kørt indledende konkurrence igennem og endda kvalificeret mig til VM på de to første øvelser, så så jeg kun nederlaget og var rystet. Jeg havde i træning op mod Frivolten Cup haft helt vilde op og nedture i humøret, og selvom jeg nu ved tilbageblik ser, at det egentlig slet ikke var så galt, og at det var småting, der drillede, så føltes det helt anderledes. Jeg begyndte at tvivle og jeg sætte samtidig kvalitetskravet for mig selv op, hvilket gav daglig nederlagsfornemmelse! 
Men hvorfor overreagerede jeg sådan? Fordi jeg som vanligt fik mit præ-konkurrence-flip! Og her kommer den lille ulempe ind i billedet. 
Jeg har altid høje forventninger når konkurrencer nærmer sig, og har tit prøvet at gå lidt mentalt bananas inden. Men så har jeg kunnet læsse af hos mine forældre, kunnet diskutere trampolin med min landsholdskammerat, har ladet mig distrahere ved at smutte til mavedans eller pole, eller jeg er taget hjem til venner, veninder eller familie. Her har jeg ikke de samme muligheder… Og det er præcis det, der har været svært. Træningen fylder så meget af min hverdag hernede, så da træningen bare var flyvende, så var alt i skønneste orden med glasur på! Men når det ikke helt spiller i træningshallen, så forvandlede skønneste orden sig pludselig til momentane tudeture! 
Og det var i bund og grund slet ikke så slemt med min performance i trampolinen – men det føltes sådan og det kom til at fylde helt ekstremt meget, da jeg ikke alene kunne få sat det i perspektiv og set det i et objektivt lys. 
Der har derfor stadig været masser af sjove stunder, oplevelser og i træning også gode ting, men det hele fik et skævt billede, da jeg indvendig kæmpede med tvivl og ganske ukonstruktiv stress over konkurrencerne… 
Men intet er så galt det ikke er godt for noget, som min oldemor sagde. Sådan en periode giver anledning til reflektion, erkendelse og prioritering. 
Jeg har lært meget om mig selv – især at jeg brænder for min sport og at jeg selvfølgelig kæmper mig tilbage og videre, for det er det her jeg vil. 
Udflugt til Bingen ved Rhinen
med Karin!
Så ja, der rør sig en del, og nu har jeg fundet ud af, hvad jeg skal passe på fremover, og jeg er af opholdet her blevet motiveret, udfordret og fået bedre idé om, hvordan jeg selv er emd til at forme min træning og forbedre mig som udøver. Det er en fuldtidsbeskræftigelse og inkludere alle perspektiver af tilværelsen… 
Så kort nogle af de ting, der er oplevet siden mit sidste indlæg? Det er jo ikke så lidt, så hiver de vigtigste begivenheder frem her. 

Maj kom med ustadigt vejr (der passede til mit voldsomt svingende humør), og -05-13 indikerede også en relativt proppet konkurrencekalender endnu engang. Men også hyggelige stunder med min “nabo” Karin blev der tid til, samt en spændende Aerobic Convention, semifinaler i champions League med grill og andre ting. 

Tur i Liseberg inden Frivolten Cup!
Men jeg havde jo, som jeg har forsøgt at redegøre for samt lære af, travlt med at gå i panik over konkurrencerne til træning, og den sidste konkurrence-slutspurt startede nemlig med Frivolten Cup, som jo er en tradition og optog Kristi Himmelfartsdagene. Dette års 30. udgave af den internationale konkurrence i det svenske blev også til en blandet oplevelse for mig trampolinmæssigt. Selve turen var enorm hyggelig med skønne trampolinfolk, og også dejligt at have et par dage i DK inden med familie og venner. Men tur på endemåtten i opvarmningen allerede på ankomstdagen, torsdag, gav en lille forstuvning af mellemfoden som jeg stadig i dag i skrivende stund bøvler med. Fredag kunne jeg dermed ikke træne og humpede rundt, og lørdag gjaldt det. Jeg sprang en habil indledende og kunne glæde mig over VM-kvalifikation på baggrund af disse to øvelser. Desværre kiksede jeg i finalen og derfor fik den ellers succesrige, dejlige tur et ærgerligt lys. Men det var en fed tur – med Liseberg-besøg (forlystelsespark), dejlige mennesker, over det nationale VM-pointkrav første gang. 
Inden showstart til åbningen
af Deutsche Turnfest 

Så hjem og gøre klar til intet mindre end en hektisk, spændende, fantastisk, frustrerende og desværre meget kort Turnfest i Mannheim. 
Både godt og skidt, så ligger Mannheim kun en times kørsel væk, og derfor endte jeg med kun at opleve 2,5 dage af DTF (Deutsche Turnfest), der foregår hver fjerde år og er en blanding af Landsstævnet, et gymnastik-fælles-DM og så tilføjet endnu flere mennesker, flere sportsgrene, workshops, tilbud, shows og så er det bare STORT. Mannheim og de tilstødende byer var i en uge vært for 100.000 ekstra gymnastikglade mennesker på både bredde og elitenivaeu. Alle gymnastikdiscipliner havde Deutsche Meisterschaften i løbet af ugen, og så var der også masser af breddegymnaster til diverse shows og workshops. Jeg nåede både at opleve et smukt, sanserigt åbningsshow med både lys, lyd, vand, ild og fyrværkeri som virkningsmiddel. Enormt flot planlagt og fremført og en oplevelse! (Her et par billeder og så et par ord mere):
     
Med turnfestakkrediteringen kunne man frit bruge al offentlig transport og man mødte over alt glade mennesker og de medbragte drikkevarer indikerede ofte niveauet.. Langt størstedelen havde rigeligt med øl med rundt og nød det som en festival krydret med flotte shows. 
Men jeg anede ikke, hvad det gik ud på! Så kom ud for et par overraskelser, der gav en ret ringe optakt til konkurrence mandag formiddag efter to nætter i en klasselokale omgivet af snorken, luftmadras-knirken og natpissere… Jeg anede ikke, man skulle løbe rundt fra station til station, nu vi havde bussen med – så havde jeg taget gode gå-sko med… Jeg vidste ikke, man selv skulle sørge for frokost og aftensmad – så havde jeg nok pakket lidt gulerødder og en bolle eller to… Jeg vidste ikke, at man skulle ekstratilmeldes til de store show – så havde jeg købt på forhånd og sparet nogle penge… Og så vidste jeg ikke, at vi var ude og på farten hele dagen – så havde tanken om at pakke en bedre jakke og en paraply(!) nok strejfet mig.. 
Det er nu helt komisk, selvom jeg momentant havde lidt svært ved at se det sjove i pladdervåde, ømme fødder undervejs.. Selvom der var lidt, der bragte mig kortvarigt ud af fatning og gjorde det ret stressende og hektisk for mig, så var det samtidig en enormt stor oplevelse, og nu jeg ved, hvad det handler om, så vil jeg gøre hvad jeg kan, for at deltage i Berlin 2017 – og hele ugen! 
Det er sent nu, så selvom jeg gerne ville fortsætte talestrømmen så kommer den sidste update om at samle sig selv op, når man er nede efter kiks til Turnfesten, lidt om at bygge selvtilliden og finde vejen til selverkendelse og dermed kunne løse problemerne – der lykkedes til DM! 
Slutteligt og inden næste gang et par Maj-billeder, der viser de absolut hyggelige stunder, (man vist kan glemme kortvarigt, når man ikke tænker klart ;)…)
Aerobic-Convention! 4x 1,5 times fuld
hammer med forskellige workshops!!
 
 Dans i Kurparken i Bad Kreuznach! Ældre mødes om søndagen til dans til livemusik! Intet mindre end fantastisk syn!
Og så er Biergarten ved Brauwerk åbnet – en radler på en søndag 🙂








Forårsbesøg !

Roseninsel med blomstrende kirse-
bærtræer!!!
Der laves Müsli! mums…

Efter først fem dages besøg fra min synkronmakker og så dernæst med kun en mandag i mellem besøg tirs-tors af mine forældre og min mormor har jeg skyndt mig at tænde radioen her i den lille hybel på Steinweg – ellers er det for stille!
Det har været så hyggeligt og fyldt med oplevelser, og faktisk overvejende i fantastisk vejr!
Foråret er her ca. en måned foran og alt er sprunget ud – træerne er lysegrønne, tulipaner pryder byen og mit yndlingstræ, magnoliatræet, står i fuld flor!
Her er kort og godt afsindigt smukt og man kan virkelig se, at Bad Kreuznach er kendt for kur- og natur-by!
I dagene, hvor Emilie var der stod den selvfølgelig også på lidt synkrontræning til de fire træninger, vi havde sammen.

Med færge over Rhinen med Nieder-
waldenkmal omme bagved!

 
Vi nåede også en super hyggelig tur til det berømte Rüdesheim am Rhein, der ligger lige i nærheden. Man kører til Bingen og snupper færgen over Rhinen og så er man derefter landet i den mest charmerende lille by, med gamle sjove huse og snævre gyder og stræder.
Især Drosselgasse er kendt for sine smukt udsmykkede barer og restauranter og er vel lidt i kategori med Danmarks Jomfru Ane Gade – bare endnu flere gamle huse og sjove udsmykninger!

Meget mærkeligt..
Julepyntsbutik i
Rüdesheim!?!

Derfra går en svævebane op på vinbjerget, hvor der står et stort monument med udsigt over Rhinen! Niederwalddenkmal blev rejst, da Tyskland blev samlet og er afsindig stor. Det var en fornøjelse at nyde medbragte sandwiches med udsigt over floden og vinbjergene ned til!
Træningsmæssigt har jeg nok ikke prøvet at lave så mange triffer på en uge, som i sidste uge, hvor Emilie var der fra onsdag til søndag! Det var i nogle dage hvor det hele drillede lidt, så fedt at vide, at selv på de dårlige dage kan jeg lave hoftebøjet triff og fri start, men det sled også på kroppen. Da det blev krydret med en sidste lørdagstræning i sidste uge med voll-gas-fodboldsopvarmning, synkronspring og bagefter lidt tekniktræning, styrketræning og så edder-herre-meget poledance om aftenen til den planlagte og længe ventede “Mädelsabend” hos mig, så kunne jeg nærmest ikke gå de næste tre dage! Mine lår var sat heeeeeelt ud af spil og gav mig hele tiden signal om den store mængde ophobet laktat jeg gik rundt med i stængerne! Av, hvor var de ømme, og det var også lidt sløjt til træning, selvom jeg kørte på så godt så muligt – der manglede bare højde i det hele, for der kom ikke helt så meget arbejde fra nedre del af kroppen, når jeg bad om det… Men nu er jeg kommet oven på igen, og selvom det slog mig fysisk lidt ud, så var det sjovt undervejs og især vores tøseaften hos mig var en succes!
12 veloplagte hunkønsvæsener gav den gas med poledance, og jeg fik lov til igen og igen at forklare og demonstrere, da de ankom på forskellige tidspunkter. Alle fra klubben og både springere, kærester til springere, tidligere springere og træner!
Jeg havde haft lidt såkaldt “nøjer på” over at jeg var vært – ville det nu være godt nok og sådanne tanker. Så jeg havde sammen med Emilie forberedt de fineste snacks i stort udvalg, indkøbt bobler og gjort rent over det hele. Og så kan man som vært ikke gøre så meget mere, rammerne er der og så må man se hvordan det udarter sig… Så dejligt alle havde det sjovt med det og pyyyyyyh, hvor fik jeg danset meget og var hele tiden på! – både som instruktør og så til at vise ting, som pigerne ville se.
Alexandra har taget nogle gode billeder fra aftenen, som jeg på en eller anden måe skal have kapret til mig – det projekt arbejdes der på!
Vi endte på en bar som hyggelig afslutning og dagen efter ramte styrketræningen, poledance og lettelsen over det var gået godt for fuld hammer og gav mig lyst til at finde et invalideskilt og en lift op til anden sal!

Man kan jo ikke have været i Tysk-
land uden at få en Bratwurst mit
Brötchen!! 
De kendte Saline’r er sat i
igang og giver god luft

Mine forældre og mormor kom og ramte direkte ned i tre dages “forårsvejr”, der her temperaturmæssigt er lig med dansk SOMMER! Jeg er faktisk småforbrændt på skuldrene, for vi var ude hele onsdagen mellem træningerne og så på min meget smukke, midlertidige hjemby samt Bad Münster, som ligger 10 km længere hene af floden Nahe, som senere løber sammen med Rhinen.
Vi har i den grad sammen nydt vejr og natur i området og bestemt også hinandens selskab! Det har været en lille miniferie “hjemme” eller sådan noget?! I hvert fald dejligt.
Nu nærmer dagens træning sig og jeg har nydt lidt mere sol i dag efter at have sagt farvel til familien og sendt dem mod det lidt køligere nord. Her er lidt billeder fra vores udflugter i de sidste tre dage:

Schlossparken ligger lige i nærheden af min lejlighed
– dejligt! Den skulle mine forældre og mormor se!
Mit yndlingstræ blomstrer!

Magnoliatræer i Roseninsel <3

Lille pause i Bad Münster med floden og
bjergene bagved

Frokost i Salinental – nyder livet!

Oppe og se borgen Kauzenburg og med udsigt over
Rotenfelds i Bad Münster
Var den gået i DK???? Haha !!!
Hyggelig aftslutning på en solskinsdag med grill og lokal
øl fra Brauwerk’et her i byen


“April macht was er will” – :D

Forår! Nej, ikke godt nok.. FORÅR!!!! 😀
Sådan! Endelig og meget længe ventet, dermed også virkelig værdsat!
Jeg tror sågar at vi her i det sydtyske er foran i forhold til Danmarks dagstemperaturer, for i går var det over 20 grader, og i dag følger trop – jeg ligger i top og shorts i en liggestol på Eisis terasse og har det virkelig varmt. Så bliver det ikke meget bedre 😀
Det er med større og større mellemrum at jeg får lagt noget ind her, og det er egentlig ærgerligt, for der sker lige så meget i hverdagen – hvis ikke mere – nu, som jeg gerne vil dele og huske på den måde. Men måske netop derfor er det svært, for der er virkelig noget at lave hver dag, og det er de praktiske ting samt netop hyggelige gøremål som blogskrivning, poledance, støvsugning og lignende, der så ryger i svinget. Så jeg hygger mig i ny og næ med et par nullermænd og prøver bedst muligt at få brugt døgnet 24 timer, der i bund og grund er alt for lidt!? Men det har det egentlig altid været for mig 😉
En status på træningen er overordnet set thumbs up. Jeg bøvler lidt med småting som ømt knæ (kompensation efter hoften) og ryggen, men på et niveau, hvor jeg alligevel kan træne hver dag og nu lægger i kakkelovnen til at fyre hele øvelser af oppe under taget 😀
At være i DK i påsken var virkelig givende for motivationen her. Jeg fik vendt nogle ting med familie, venner og især med mig selv, og det var rigtig sundt!
At være væk fra alt det kendte og vante er i den grad en selverkendelsesrejse, hvis man søger det, og jeg er blevet klogere på mig selv og mine valg og især på at huske at nyde, alt det som jeg har muligheden for her – det kommer aldrig dårligt tilbage! Det er en evne jeg igennem årene har arbejdet med, og som jeg sætter pris på: huske at nyde og glæde sig over de gode ting, og hvor er der mange 😀
Det er en indstillingssag og med den rette indstilling opnår ma endnu mere end man troede muligt.
Sportsligt har jeg bare lyst til at fyre den af. At være småskadet viste hvordan hverdagen også kan se ud, og nu hvor jeg næsten er fit (man har vist altid lidt som atlet) så er det bare en fornøjelse.
Jeg fik også set lidt på, hvordan træningen er forskellig i Danmark og Tyskland med fordele og ulemper ved begge. For mig handler det nu og at kombinere de gode ting, og jeg har med Eisi fået afstemt linjer og forventninger for forårets næste konkurrencer.
Meget underligt, så var marts heeeeeelt overbooket for så at efterlade April nærmest uden konkurrencer!?! Til gengæld går det igen løs i maj! Og det for fuld hammer med Frivolten, Pokalwettkampf ved Deutsche Turnfest og så DM i Danmark inden for 2,5 uge!
Men April er derfor selvfølgelig fyldt med træning men har også plads til andre ting.
“April macht was er will'”, hørte jeg i går og vejrmæssigt stemmer det! Det har budt på lidt af hvert.. Endelig har jeg fået skærme på min lånte moutainbike og kan trille til træning på den på 12 minutter. Da minusgraderne slap sit tag er det mere undtagelsen end reglen (!?) at jeg hopper i den lille radiodyt nu! Hellere på cykel og få et skud fuglesang og frisk luft!
Men det er en maoutainbike… Virkelig ikke i kategorien “bekvem” – savner min mormor-cykel! Men den var gratis så er bare glad for at kunne cykle rundt nu, og bor ganske praktisk midt i det hele.
Men der har været plads til andet også! Fik set lidt af Frankfurt og dens zoologiske have, da jeg landede efter sidste gang i Danmark i Påsken, men der er også blevet lavet alt muligt andet: squash-spil, have-grill, poker-aften, vægtløftningstræning med video og det hele, poledance med Sarah, hjemmebag, diverse byggeprojekter i Eisis have, regnskab…, zumba, jogging, bowlingtur og en afslappet, herlig aften på bar, masser af træning (yay!) og i går først hyggelig “morgenmad” (kl halv 12?!) efter zumba hos min søde nabo, Karin, hvorefter vi blev ramt af en intet mindre end genial idé: Cabrio-tur i hendes ret så lækre Mercedes!!! Så på med solbriller, håret samlet i en knold (vigtigt med over en halv meter hår!) og af sted!!!

Porta Nigra i Trier

Vi endte i Trier, hvor det var endnu varmere end i Bad Kreuznach og nød 25 graders varme i den meget smukke by med en hav af kulturelle seværdigheder: Porta Nigra fra romertiden, smukke paladser og enorme gotiske kirker! Til slut efter slendreturen blev det også lige tid til et glas afkøligt vin ved en bod midt på torvet i Trier – cool idé huh?? Den står der permanent fra marts til oktober og hver uge er det forskellige lokale vinbønder, der står for sortimentet til Triers livsnydere.

En sindssygt hyggelig, varm søndag og super dejligt at lære nogen uden for hallen bedre at kende! Endnu et plus ved Karin er, at hun også er single modsat alle i trampolinklubben, så hun har tid til sjove ting og sager i weekenden 😀 Det lover godt!

Lækker rosévin i solen 

Hun er Martins rigtig gode veninde og kender alle fra MTV Trampolin, men uden at være i hallen. Så da jeg så, jeg havde en hel søndag uden planer skrev jeg og inviterede mig selv over til morgenmad – eller brunach når det nu er midt på dagen – medbringende hjemmebagt brød og pålæg, og så tog det fart derfra. Så har nydt weekenden og ser frem til endnu en fed træningsuge, der akkompagneres af besøg fra min synkronmakker Emilie fra onsdag til søndag! Dét bliver hyggeligt 😀
Bvadr, er klistret på maven af at have computeren stående ovenpå… Jeg slutter her og tænker lidt trampolin her i liggestolen i solen i Tyskland. Man burde havde medbragt bikini her i læ faktisk 😀

Glade solskinshilsner fra Bad Kreuznach!

Forsinkede lufthavnsovervejelser

Her er en kladde, jeg skrev i lufthavnen søndag d. 24. marts på vej mod DANMARK! Her har jeg opholdt mig påsken over med familie, venner, træningslejr og konkurrence. Nu er der lige en enkelt dag tilbage på dansk grund inden jeg sætter kursen sydpå igen til mit andet hjem 🙂
Men her er i hvert fald en opsamling på nogle turbulente uger i det tyske inden påsken:

“Jeg havde virkelig forventet en mindre maraton i Amsterdam lufthavn, hvor jeg er mellemlanding på vej mod DK, men her sidder jeg roligt og afslappet ved den gate jeg ankom ved! Havde allerede bekymringer, for af erfaring vidste jeg jo, at lufthavnen i den hollandske hovedstad er et rent rullebåndshelvede over mange kilometer, så havde oven i købet iført mig løbesko og joggingbukser. Det er nu uanset hvad også noget mere bekvemt at rejse i jerseymateriale, så man kan sprælle og bevæge sig i sit lille flysæde.
Der har været ualmindelig stille her på min blog de sidste par uger af flere grunde. Først og fremmest har der dårligt været et kvarter frit til at sætte sig og få nedskrevet nogle tanker og oplevelser, for hvis der ikke har været planer, træning og lignende, så har jeg arbejdet.
Og så har jeg også været mentalt på rutchetur med fuldt program og en kortvarig, mindre skade i hoften, der holdt mig fra min yndlingsbeskæftigelse: Træning.
Og for engangs skyld har jeg faktisk brugt noget af den erfaring, jeg tidligere har samlet! Men det var svært….
Jeg var intet mindre end flyvende i træning i starten af Marts med nye rekorder i tid på min obligatoriske øvelse, stejlere opspring på triff og gode sekvenser fra min frie øvelse. Men det var på bekostning af ryggen, der begyndte at brokke sig.
Så havde vi den mest forrygende skiferie med fantastisk vejr og i selskab med den underholdende ”Kreuznach-trampolin-familie”, der i den grad har givet mig uforglemmelige minder og desværre også smag for skiferie, da det er en ganske pebret vinterhobby!
Frøkenen af sted i en forlænget weekend på snowboard i Østrig! Det var dog en lidt svær start for en nybegynder, da vi boede i en hytte midt på pisten nærmest – med en rød og en sort piste derfra og videre… Så startede med at smide snowboardet på skuldrene og møjsommeligt vadde op af pisten på dag et… Masser af gang i sne, snowboard-nybegynder-fald og den meget trampolin-træning viste sig til sidst at have været for ryggen, der gav udslag som overbelastning i hoften til trods for at have passet på og hygget mig i adstadigt tempo på pisterne. Indtil lørdag middag var alt forløbet godt og kun mit haleben fra siddelandinger i sneen med fart og midt skinneben fra at gå op og ned af pisterne, hvis de var for stejle, sendte signaler til hjernen om overbrug. Men eftermiddagen sluttede med Talabfahrt – altså på board af sted ned af bjerget til dalen i bunden.
Havde jeg på forhånd vist, hvor langt det var, var jeg ikke taget med de andre. Men det klare lys der skinner i bakspejlet kan man altid snusfornuftigt tale om, men ikke gøre så meget ved.
Det var for langt og for smalt for mig efter de tre dage og da vi endelig nåede bunden var hoften på det bagerste ben, som man bruger meget, lidt rigeligt overbelastet.
Mandag i hallen med en forkert bevægelse og så ku jeg dårligt løfte højre ben. Se dét var et slag i ansigtet! Og var det sket for et år siden ville jeg nu sidde i flyet med ondt i hoften og ryggen. Men jeg fik holdt mig i ro efter ultralydsscanning hos Olympia Stützpunkts erfarne sportslæge, og en hel uge tog det plus lidt behandling, så var det faktisk næsten væk igen. Dog med det resultat jeg endnu engang gik glip af Flower Cup i Holland, som jeg i den grad havde set frem til! Jeg havde glædet mig til at prøve nye øvelser af, se de andre fra Danmark og også se de andre konkurrenter.
Jeg ville virkelig gerne med og til det sidste håbede jeg. Holdt mig i ro, fik behandling, spurgte med voltaren og spiste punktligt mine voltaren-piller morgen og aften, men selvom det hurtigt gik fremad, var det også klart, at det lige så hurtigt kunne gå den anden vej ved belastning. Så torsdag tog jeg den helt ekstremt svære beslutning at blive hjemme. Havde helt sikkert tidligere bidt det i mig, trænet og konkurreret med smerter og så stået med skaden efter også. Denne her gang tog jeg pausen. Og det var skræmmende at opleve, hvordan jeg i dagene, hvor jeg anspændt gik og mærkede efter, om jeg mon kunne springe Flower Cup og hele tiden følte tidspresset nærmest time for time både fysisk og psykisk var under pres, men da jeg valgte at blive hjemme og fjernede det mentale åg, så gik bedringen hurtigere og jeg kunne slappe af.
Jeg har aldrig været god til at gøre ting halvt, og at springe på de præmisser jeg stod med der, var netop at gøre et tåbeligt halvt forsøg.
Wauv, jeg lærer hele tiden mig selv bedre at kende, og som atlet såvel som i livet generelt er selverkendelse og det at lytte til kroppens og hjernens signaler altafgørende for sunde valg og succes. Selvom det kortfristet kan se meget modsatrettet ud. Og er ægte ked af endnu engang at misse netop Flower Cup som jeg har oplevet to gange før, men glad for at kunne træne igen med motivation og glæde. Jeg læste engang på Rosie MacLennans (OL-vinder for damer i trampolin 2012) at man skal lære at elske de dårlige træninger – man skal også lære at sætte pris på de små pauser, for de gør, at man kommer 110% igen. Men stadig svært… Tror jeg med den melding taler på vegne af alle atleter!
Og så har min far lovet at vi tager til Flower Cup i 2015 og det burde endelig lykkes J
Så det blev i stedet til en weekend i Bad Kreuznach, som heldigvis blev pakket med planer, så jeg blev lidt distraheret… Og i hele ugen uden trampolin var jeg stadig i hallen for at se de andre, trampe løs i pedalerne på kondicyklen og lave styrkeøvelser for armene.
Så startede den følgende uge med træningslejr, overnattende gæst hos mig, to træninger dagligt, stadig arbejde, møde med resten af det tyske landshold og endelig rigtig træning for eget vedkommende. Stadig mentalt turbulent i ugen, for kunsten efter en pause uanset længde er at starte stille op!
Men udover de mange tanker, bekymringer, frustrationer og overvejelser, så har Marts i den grad igen beriget mig med et hav af oplevelser både sportsligt, menneskeligt og fornøjelsesmæssigt. Udforskning af byen, uforglemmelig skitur, behandling ved Olympia Stützpunkt i Bad Kreuznach med ultralydsscanning og elektroterapi, maaaaaaaange timer på kondicyklen i hallen, udflugt til wildlifepark, hvor man kunne fodre dyrene, diverse hyggelige stunder hos Eisi eller de andre i klubben, masser af mentaltræning, hygge og festlige stunder med de andre når det passer med træningen, overværelse af konkurrence i en VIRKELIG speciel sportsgren: Kunstfahrradfahren (! – tricks på en cykel á la voltegering faktisk???), et Apres Ski Party med kendte tyske Schlager-sangere og halbal-stemning (kulturCHOK nr. …. 1000??), tysk træningslejr, hvor jeg så trænede med det tyske landshold, dermed træning med Michael Kuhn (“Mitch” bundestræner i DE), overnattende gæst i form af en af pigerne fra det tyske landshold, restaurantbesøg med det tyske hold, tennis (der igen bekræftede mit valg af sportgren UDEN bold som værende det rette for mig!), en tur i Bäderhaus med holdet og meget mere! 
Jeg får oplevet virkelig meget og føler at jeg i den grad udvikler mig på mange områder i den her periode! 
Nu boarder jeg om lidt, så jeg må desværre stoppe tale- og tankestrømmen her, men håber der snart kommer plads til at opdatere igen! 
Miss Walmod to Gate 20, please – DK here I come!!!”
Og ja – der kommer snart endnu en update på en uge på dansk jord med masser på programmet samt en god dosis nye tanker og overvejelser 😀

Søndagsudflugt og skiferieforventninger!

Wauv, Bad Kreuznach er altså en smuk by!
Endelig har vi rundet skiftet fra vinter til forår i kalenderen og det har vejrguderne taget til sig og endelig skiftet det grå skytæppe ud med pletvis solskin. Jeg begav mig derfor ud i den tyske by på opdagelse og endte med en lang, smuk gåtur igennem byen, slotsparken, oppe på Kauzenburg og langs “Panoramaweg” der løber oppe på Kauzenburg og langs med floden mod Salinental. Det siger nok de færreste så meget, så når jeg snart for et hul smider jeg nogle billeder op fra i dag af den lille kurstad, der fortsat er min by 🙂
Godt lige at komme ud og suge D-vitamin, få frisk luft og rørt benene efter en meeeeeeget lang dag i hallen i går til Rheinland-Pfalz Meisterschaft afholdt her i Bad Kreuznach. Men først asen og masen med at få flyttet trampolinerne over i den hal, konkurrencen foregik i, og så opvarmning kl. 13 men konkurrence engang omkring 16.30 og “finale” 17.30 .. Jeg havde ikke helt kalkuleret med så lang ventetid!
Jeg fik faktisk min helt egen række! Men konkurrencen var ment som en afprøvning af den nye obl. og at prøve at springe højt.
Jeg fik afprøvet min nye obl og havde mere fokus på at gennemføre end på at springe højt, så tre øvelser af lidt vekslende karrakter og med en gennemsnitshøjde på 18,50 ca. I finalen var det nr. 8 hele obligatoriske øvelse med denne sammensætning, så ved jeg kunne have sprunget højere, men var også ok tilfreds det til trods. For nu er det prøvet af inden jeg skal med tog mod Holland her 3. weekend i Marts.
Det var en lidt hård dag, men fedt at være en del af klubben og jeg føler mig mere og mere integreret både personligt og sprogligt. Det giver mere frihed og selvtillid og bestemt også et hoved, der ikke fuldtid 24/7 er på overarbejde, men bare moderat udfordret konstant 😉
Det er spændende at opleve sammenholdet og føler mig rigtig heldig at få muligheden for at opleve så meget, lære et nyt sprog og lave det jeg nyder mest – springe en masse trampolin!
I aften mødes vi på restauranten Point og skal planlægge den nært forestående skitur, der tager sin begyndelse onsdag nat i praksis, men allerede har invaderet alles sind på nuværende tidspunkt. Emnet falder lynhurtigt på turen i samtalerne i de her dage, og folk er ved at klargøre snowboards, finde skitøjet og brænde CD’er med tyske Apres Ski Hits!
Jeg har næsten selv lånt/købt/somehow kommet i besidelse af det meste skiudstyr nu og kaster mig ud i snowboard-begynder-udfordringen på torsdag i Pitztal i Østrig! Ojojoj og viel Glück!
Jeg glæder mig sammen med de andre og uanset om det bliver med fuld fart eller fire dage med Arsch im Schnee så bliver det super sjovt og fedt at opleve med de andre 🙂
Så det skal fuld knald på ugens fem træninger inden afgang og mine to arbejdsdage så er jeg KLAR til min første skiferie 😀
Allehop og tschüssssssss !!!!!

Tøhø’er fra hverdagen i billeder

Godt billede af hallen, hvor den får fuld gas med trampolin, fodbold, krafttræning og gøgl!
Mit elskede andet hjem hernede 🙂
En ellers mild dag tog en drejning: jeg ankom til hallen, da det var lyst og plusgrader og 2 timer efter stod det ned i form af store, flotte frost snefnug!!! 
Yndlingsbillede over dem alle – Det er SMART at køre SMART – især når P-pladserne er for få!!!! 

En moderne udgave af Domino – altid hyggeligt at blive inviteret på mad hos Ingrid og Eisi 😀

Klubbens bus og anhænger fyldt med sponsorlogoer og med
plads til 9 personer og 2 trampoliner med måtter og stativer
i anhængeren…. – ELLER en stor plante og to personer til at
holde den????
Snart kører bussen mod Pitztal fyldt op med
glade trampolinspringere, skitøj og godt humør – næste uge:
SKIFERIE!!!! 

Onsdagsovervejelser

Okay, vinter har stået på længe nu, og jeg er normalt enormt pjattet med sne – men jeg er faktisk træt af, at det er KOLDT!
Jeg er tilbage i Tyskland efter sidste weekend i februar på dansk grund, og nu er den korte måned nær sin slutning, og jeg ser frem til første forårsmåned, der faktisk ser ud til at byde på plus-grader her i Bad Kreuznach?! Det håber jeg virkelig på!
Jeg har overtaget en gammel cykel, og den er jeg noget mere tilbøjelig til at lufte, når jeg ikke skal ligne en eskimo, bare jeg skal ned og handle…
Sådan en grå onsdag mellem to træninger kan nogle gange bruges til at vende nogle ting mentalt. En lille personlig status, kan man lave.
Det er længe siden jeg sidst fik lagt noget ind her, men tiden mildest talt sprinter af sted for mig og der er ikke så tit en halv time til overs. Når der er, så er listen lang med ting jeg burde, men nogle gange har man bare brug for at stene lidt, for at bruge en ret ny term i det danske sprog.
I dag kan jeg også lige trække vejret, da jeg ikke skal arbejde hos ODD og har et lille hul i arbejde fra Danmark. Og så har man muligheden for en lille status (ganske trampolinpræget!!!!) her 2 næsten måneder efter flytning:

Humør: i top! Fedt at være tilbage i det tyske trods vejret, og træningen er i gang igen.
Konkurrencer: Lige om snart!?! På lørdag starter vi med en lokal konkurrence, hvor jeg skal prøve min nye obligatoriske øvelse af.
Krop: Lidt mindre i top desværre… Den øgede træningsmængde har resulteret i en opblusning af en gammel skade i skinnebenet, og det er så forbandet irriterende, når man bare ikke kan gøre noget aktivt! Jeg kan holde det mere i ro og skære ned på fodboldtræningen.. Det huer mig ikke!

Men netop derfor, bliver man foranledet til at tænke lidt over det hele.
Jeg har her trænet mere trampolin end før, jeg har skruet op for opvarmningsintensiteten og kombineret med vægtløftning og lidt forskelligt ved siden af. Så det er jo i bund og grund ikke underligt, at der kommer en reaktion.
Her var den første måned nærmest en dans på roser. Alt er nyt og spændende og derfor brager man af sted!
Men nu er det også dagligdag, og faktisk er det  et par enkelte gange (tidligere beskrevet) hændt, at jeg har haft dårlige træninger, som jo er vigtige for at få perspektiv, jordforbindelse og bedre billede af niveau. Jeg blev engang enormt inspireret af Rosannagh McLennan, der på sin blog op mod OL skrev, at hun havde lært at elske de dårlige træninger, og det er netop, hvad man skal. De viser ens niveau, og kan man bruge den konstruktivt og arbejde sig op fra en “dårlig” træning, så er det virkelig der, man lærer noget også.
Jeg fitter mere og mere ind i gruppen som del af ugens trummerum. Det var først sådan her, jeg rigtig kunne fornemme, hvad jeg egentlig er flyttet ned til – og jeg er stadig glad for det.

Har sprunget mine hæle i
i stykker og er hver træning
nødt til at tape dem i
øjeblikket… flot -.-‘

Ganske klassisk frøken Walmod, så er begrænsningens kunst ikke højestrangerende på favoritlisten hvad angår træningsdosering. Men jeg håber bestemt, jeg får det taget i opløbet!
Så mit problem er nærmere at få taget pausen, når jeg har brug for den. Jeg vil gerne træne og lidt ekstremt, så føler jeg altid, at jeg burde have lavet noget, hvis jeg endelig springer en træning over. Men Eisi kom med et spændende statement: Det er i pausen man bearbejder og lærer det, man i træning har ændret. En ganske fornuftig og absolut meget svær ting at accepterer for mig. Men det er måske noget jeg skal til at tænke over, så jeg ikke ender med at træne kroppen i stykker. I hvert fald når mit problem ofte er overtræning. Men det fordrer endnu en ting: kvalitet i træning er dermed mit kodeord, og det har været enormt tydeligt for mig, at når man arbejder med at forbedre teknik, så går det kun, når koncentrationen er der. De træninger, hvor den har været middelmådig, laver jeg gamle fejl – spot on eksempel!!!! Og meget tankevækkende, ikke?! Her står det så sort på hvidt og oven i købet in the World Wide Web, så jeg senere kan hive fat i nakken på mig selv, hvis jeg skulle have glemt, at med trampolin hviler halvdelen af arbejdet på det mentale, god forberedelse og god livsstil.
Og hvad er det så, jeg har fået trænet?
Som det tidligere har fremgået så selvfølgelig teknik. Men når man hver dag kæmper med at få kropspositionen bedre i afsæt og få udretningerne til at være som de skal i trampolinen, er det svært at se og man er rykket. Men det viser sig lidt på højden, og jeg får det også af vide fra både træneren og nogle af de andre springere hernede. Så det er virkelig et boost for selvtilliden!
Sidste uge var der træningslejr for de tyske piger på landsholdet her i Bad Kreuznach, og de har på nuværende tidspunkt 3,5 aktive og to skadede. Den halve er Lara, der har meget bøvl med lost move. Men alle er de kendetegnede af god teknik. Og så skal man også huske at de alle sammen kan spring op til half in rudy, triff og nogle også full rudy og miller.
Jeg har bestemt blod på tanden, og har nu fået bredere perspektiv på, hvordan man også kan opbygge træningen og hvilke ting, der skal til for at få mere energi og højde ud af dugen.
Så målet for dette halve år er bestemt 19++ på min obligatoriske øvelse. Og nu begynder jeg også at sætte igang med frie øvelser. I går lavede jeg virkelig gode triffer (det har været noget skræmmende at ændre afsættet på det sværeste spring man kan!) så ku kan jeg prøve med noget bagefter – i form af hoftebøjet baglænder! For trampolinfolk er det ret klart, at det er en overgang mellem springene, der kræver stabilitet og kontrol samt noget jeg aldrig har prøvet før… Spændende. Min teknik og mit repetoire af teknisk svære sammensætninger bliver udfordret og udvidet!
Jeg håber, at jeg får mere tid, til at skrive om alt og intet, oploade fjollede billeder og grifle gode råd ned! Og så er jeg meget lydhør for ris og ros og reaktioner fra DK 🙂
Her til slut lidt gode billeder fra sidste uge:

 

Tysk reality-TV-finale
(åbenbart) under Mädels-
træningslejren

Pigerne og Eisi hjalp mig med at
slæææbe en ny sofa op på 2. sal!
Og nu en glad frøken
Walmod, der kan flade
ud i en stor hjørnesofa
men samtidig stadig kan
poledanse <3

Thumbs up for weekenden!

Absolut SKØN weekend!
Kropsmæssigt var der fredag ved at være udtømt, men det sidste blev også skudt af, da fredag startede med (morgenmad med Eisi, Martin og Carina, og så) en tur i hallen. Eller, det er faktisk ikke en helt korrekt beskrivelse; jeg havde slet ikke fattet, at vi skulle i hallen, så da alle hoppede ind i bilerne, havde jeg godt undret mig over, at der ikke blev sagt “ses senere”… Men jeg fik tanket, så den lille dyt kan trille rundt i det tyske, og så kom jeg og smed tasken og skulle lige til at angribe rodet på gulvet i soveværelset og opvasken på køkkenbordet, da Eisi skrev og spurgte, hvor jeg blev af!?!
Jeg var heeeelt blank, jeg havde haft fornemmelsen af at have misset noget, men anede virkelig ikke, hvor jeg burde være i stedet for iført opvaskebørste og viskestykke!
Efter sigende var det blevet sagt dagen før, men der havde jeg min første dag, hvor jeg måtte springe trampolin over. Tre dages dårlig søvn og en virkelig anstrengt dag på arbejde resulterede i en gungrende hovedpine, og jeg brugte i stedet træningstiden på styrke- og coretræning og cykling + core-træning med de andre efter deres trampolin.
Midt i alt dette har mit trætte hoved tydeligvis fuldstændig overhørt meldingen om fredagens morgenfodbold og styrke!
Men jeg fik hurtigt smidt træningstøj i tasken og kastet mig ud af døren mod hallen. De havde ellers været ude og kigge efter mig i troen om, at jeg var kørt galt, ups… Nej nej, jeg var ganske trygt i rengøringsmode hjemme!
Men så var det ellers fuld-hammer-2-mod-2-forbold-match 30-40 minutter og så styrke bagefter.
Hjemme efter dette fik jeg igen påbegyndt og til sidst også afsluttet projekt rengøring, for dernæst at ramme hallen igen om eftermiddagen med endnu en gang fodbold, så trampolin og så kom Gunther forbi med nye vægtløftningsøvelser. Ja, Gunther, vores vægtløftertræner med sin karakteristiske udeblivende mundbevægelse og dialekt, der bestemt er en udlændings-udfordring!
Men det var rigtig fedt at opleve, at vægtløftningen i DK har givet god forståelse af vægtløftning, og jeg røg igennem programmet med anderkendende nik fra træneren (- kropssprog er bedre, så kan jeg også være med 😉 )
Men den samlede mængde af træning for hele ugen havde mildest talt sat sit præg – det gjorde ondt ALLE steder nærmest dagen efter. Eller nok nærmere bare træt i hele kroppen og så ganske tydeligt ømhed i de overbelastede områder: ben fra vægtløftning og fodbold og arme efter ubehageligt mange armbøjninger… Mål med hovedstød er dobbelt op!
Så efter en tur til Anna Dogonadzes 40 års fødselsdag en times kørsel fra Bad Kreuznach efter træning fredag, der gjorde, vi kom sent hjem, stod der TRÆTHED malet i skærmen på mig kl. 7.15 lørdag morgen.

Men hey – Wochenende halløj og velkommen! Den var faktisk ret kærkommen – og har været super.
Morgenmad på Hela med familien Eislöffel og Martin med endnu en tysk specialitet (lørdag er der dagens morgenmad) og det var intet mindre end ristet toast med en tyndskåret kottelet, en skive tomat og dækket med en skive ost. Interesting… Men jeg er heldigvis ikke kræsen men derimod ganske open-minded, så jeg prøver aaaalt 😀 og det var ganske udemærket.
Så cykling i hallen i en time, mens de yngre trampolinspringere trænede, for at komme af med lidt af den ophobede syre og så hjem igen og prøve noget, jeg ikke kan huske, hvornår jeg sidst praktiserede: Jeg smed mig i sofaen og satte en film på! Ren afslapning! Sidst var jeg vist nok syg med halsbetændelse…
Kun afbrudt af, at jeg fik lyst til at arbejde lidt, brugte jeg dermed lørdag på at kværne en film og arbejde – og poledanse lidt 😛 To nye tricks og et blåt mærke i bogen!

Faktisk billede fra første gang var var forbi til mad, der var
det pite-pizza-baguettes, hvor man vælger lige det pålæg,
man har lyst til og så i ovnen.
Denne gang lækker laks med pasta!!!

Om aftenen mødtes jeg med Carina og Max og en af deres venner på baren Moritz til et par øl og dans.
Og søndag kunne jeg sove længe, lave en salat til morgenmad og hoppe i træningstøjet, for så at mødes til en gang hygge-ketcher-baskeri på badmintonbanen sammen med Manuel (Jessicas kæreste). Halvanden times super sjovt badmintonspil og senere blev jeg inviteret hjem til aftensmad hos dem. De bor 10 minutter uden for Bad Kreuznach sammen og har både tre kaniner og en hund.
Og flot stort køkken, som Jessica helt havde tjek på og kreerede lækker aftensmad til os i. Så en gang Mariokart og så fik jeg æren af, at være den første til at sætte mit aftryk på deres nye billede til stuen – her kommer uddybningen:
Et stort lærred + maling og pensler = hver gang folk besøger Jessi og Manu, skal de male noget på billedet!
Og det projekt er hermed indledt af undertegnede 😀
Toll Idee !!!
 

Tilbage til hverdag – med fart på!

Jeg er i gruppen “tæt-på-hovedpine” lige nu efter anden dag på arbejde!
Efter karneval og fest og farver weekenden over (arbejder på at lave et fotoalbum med de sidste super billeder fra Fastnachtperioden!!!!!), der var inklusiv optog i Mainz samt Fastachtsitszung med foreningen mandag, røg jeg lige på og hårdt tirsdag morgen, hvor jeg havde første dag på mit nye arbejde hos medie- og trykkerivirksomheden ODD (www.odd.de) her i Bad Kreuznach.
Det er mildest talt en ENORM virksomhed! 180 ansatte og absolut leveringsdygtige med ALT inden for web, design, medie og trykkeri. Nyeste skrig inden for digitaltryk står i den store hal med trykkeriet, mens der på første sal er store kontorlandskaber domineret af to store skærme ved hver plads og kaffemaskiner. Det er så her jeg sidder to gange om ugen med en meget overophedet øverste etage. 
Jeg arbejder med nye programmer, nye mennesker og på et nyt sprog i skøn kombination, og er nu igang med en omgang “learning-by-doing” med Typo3 websider. 
Jeg er rigtig glad og meget taknemmelig for at have fået job, men nøj, det er svært! Føler mig meget grøn… Det er en super professionel og moderne virksomhed, og det er fantastisk at få muligheden for at lære nyt inden for web, selvom det kræver virkelig meget af udlandsdanskeren her. 
Har også fået en kasse 😀
Træningen er også sat igang igen og går godt. Den megen tekniktræning begynder at vise sig – sejr! – men så bliver udfordringen at overføre det, når jeg ikke bare laver 3 spring, men i stedet 10 spring i øvelse… 
I dag har jeg mest en forestående kamp mod mit trætte hoved samt en mod gevaldig ømme muskler fra gårsdagens vægtløftningsTEKNIKtræning —–> med tysk vægtløftertræner!! Og det så i vaskeægte arketype af en sådan træner! 
Stor, firkantet, tyk mand med lidt hængende øjenlåg, joggingtøj og til min store forvirring meeeeeget kraftig dialekt kombineret med minimal ansigtsmimik og bevægelse af munden, når han talte! 
Men efter to trampolintræninger røg alle ind i styrkerummet bagved og så igennem fem forskellige teknikøveler med 10 gentagelser og 5 sæt af hver. Jeg er ganske træt i stængerne i dag… 
Eisi, Carina, Martin, Sarah,
undertegnede, Jessica, Peter, Kiri og
vægtløftertræneren
Alle fat i vægtene akkompagneret af
glammende rettelser og dask for mere
spænding i kroppen fra
vægtløftertræneren
Men det var lærerigt at se og høre hvordan han satte tæt på nybegyndere igang og jeg lagrede et par gode tips til instruktion også. For mit vedkommende var der ikke nogen rettelser på 4 af 5 øvelser – kun den såkaldte back-squat fik som ventet nogle utålmodige reprimander om, at jeg skulle få knæene længere frem og holde kroppen lodret! Men mine ekstremt stive fodled giver sig ikke selvom jeg virkelig prøver at strække hver dag! Det var nok ikke blevet en vægtløftningskarriere for mig, medmindre jeg var sat tidligt i gang eller havde brugt et halvt år på at molestrere mine ankler mere smidige og forhåbentligt uden de gik i stykker af det.
Men det er også kun supplerende og ud over backsquat har vægtløftning med Peter i DK vist givet godt udbytte 🙂 
Aftenen i går blev til slut krydret med rigtig ærketysk aftensmad hos Eisi med Leberknödel, kartoffelmos og Sauerkraut!!!! 
Så min integrationsproces med tysk sprog og kultur fortsætter i både gastronomisk og anden sammenhæng hver eneste dag 😉 
Her lige et fedt billede – det er ikke kun Bonbon-land der kan producere slik med “uartige” navne – her kan man få en r** med ører!